Det ligner nogle gange en stirrekonkurrence med det offentlige, når man som fremsynet eller visionær borger ønsker at stable noget nyt på benene. Hvem kigger først væk? Det virker som om, at hvis man mister koncentrationen og ikke holder de relevante personer, der sidder med sagerne, til ilden, så kan tiden bare få lov at gå.
På Galløkken er der som nævnt gået seks år, og uden nødvendigvis at skyde hele skylden på bureaukratiet pg sagsbehandlingstiderne i kommunen, så kan vi vist godt slå fast, at et noget hurtigere flow i det offentlige kunne være ønskværdigt.
Vi har mange gode kræfter, der frivilligt lægger timer og atter timer i at skabe nye tilbud og aktiviteter rundt omkring, og der er behov for et system, der i højere grad anerkender og understøtter det arbejde.
Vi kan ikke leve uden dem, ildsjælene. Vi har brug for deres ideer til at få Bornholm til at blomstre endnu mere.
Galløkkens (forhåbentlig) kommende sauna og badebro bliver et nyt eksempel på, at det nytter at hænge i og ikke lade bureaukratiet kvæle de gode ideer.