Mandag gik Rigspolitiet ud med en advarsel til danske bilister, der kører på den sydsvenske motorvej.
– I den seneste tid har der været flere tilfælde af stenkast mod danske bilister på E65 mellem Skurup og Ystad i Sydsverige. Oplever man det, så anmeld det straks til svensk politi, skrev Rigspolitiet på Twitter.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) er "alarmeret over beretningerne", som han kalder systematiske. Han vil tage kontakt til den svenske justitsminister, Morgan Johansson.