Hvem er Alfs farfar?

Svenske Alf Karlsson Alfberger har aldrig kendt sin farfar, men nu har han taget en dna-test og alle spor peger på en bornholmer – måske fra Østermarie-kanten. Dette er historien om, hvordan en dna-test kan åbne for en gåde, som der kan findes mange svar på

SLÆGTSFORSKNING

Har du overvejet at tage en dna-test? Der kan dukke mange overraskelser op og naturligvis også svar på spørgsmål, som man måske et helt liv har drømt om at få svar på. Svenske Alf Karlsson Alfberger har i mange år tænkt over, hvem der mon var hans farfar, så derfor bestilte han et dna-kit fra den internationale dna-database og slægtsforskningsprogram MyHeritage.

Det var på denne måde, at jeg fik kontakt til Alf Alfberger. Vi har nemlig begge taget dna-test via MyHeritage, og Alf betegnes som en del af min ”udvidede familie”, som betyder, at vi sandsynligvis har samme oldeforældre eller tipoldeforældre. Jeg fandt Alfs profil på Facebook og skrev straks til ham og spurgte, om han havde bornholmske rødder og fik hurtigt svar tilbage: ”Ikke hvad jeg ved af, men anledningen til, at jeg har taget en dna-test er, at jeg ikke ved, hvem min farfar er. Min far fik aldrig at vide, hvem der var hans biologiske far. Hans mor (min farmor) fortalte det aldrig. Min far blev født i København, og faderen blev ikke opgivet, og desværre er min egen far død for syv år siden.”

 

Det er jo en dejlig ø.

 

Alf har sagt ja til, at jeg fortæller hans historie, for han vil meget gerne vide, hvor hans far stammer fra, og hvis det skulle være fra Bornholm, så er det kun et ekstra plus i hans bog, som han siger: ”Det er jo en dejlig ø.”

Vi begynder med hans mor Agnes Karlsson. Hun gjorde rent på Hotel Savoy i København omkring 1920, hvor Alfs far blev født. Typisk var det for den tids svenske kvinder, at de valgte at føde deres børn i København – væk fra Sverige og den skandale, som det uvægerligt medførte, når man fik et barn uden for ægteskabet.

Agnes Karlsson er født i 1894 og var altså 25 år, da hun mødte den ukendte bornholmer i sommeren 1919 i København. Vi må gå ud fra, at det er København, eftersom hun arbejdede og levede der i en periode, og at man ikke sådan lige drønede til Bornholm eller Sverige på sviptur. Alfs far Halvor Karlsson blev født den 17. marts 1920.


”Jeg har altid undret mig over, hvor min far kom fra, selvom han sagde, at han var ligeglad med det, så tror jeg, at det påvirkede ham – især i hans yngre år, men min farmor ville ikke fortælle noget, og i dag har jeg ikke nogen, jeg kan spørge, så jeg vil blive meget glad, hvis nogen kan hjælpe” fortæller Alf.

 

Alfs egen dna-test kan hjælpe ham et lille stykke af vejen. Den viser nemlig, at Alf og hans far med største sandsynlighed stammer fra Bornholm.

 

Alfs egen dna-test kan dog hjælpe ham et lille stykke af vejen. Den viser nemlig, at Alf og hans far med største sandsynlighed stammer fra Bornholm. Alf har nemlig dna-match på mig, min søn, på min mor og min grandkusine Marion, og vi stammer alle fra murermester Andreas Christian Kofoed og Karoline Kofoed fra Ølene i Østermarie. Det er min mors mormor og morfar. De havde otte børn, fire piger og fire drenge, og det er her min mormors brødre måske kommer ind som en manglende brik. Måske er det Georg, Ernst, Einar eller Peter, som er farfar til Alf? De var nemlig mellem 20 og 28 år, da det var sommer i København i 1919, og Agnes arbejdede på Hotel Savoy. Det er jo lidt af en påstand fra min side, og ingen af dem lever mere og kan svare på, om de mødte en sød svensk pige i den københavnske sommer. Måske har min mormors bror Einar været i byen og har mødt Agnes i sommeren 1919. Einar havde arbejdet i Amerika i flere år og havde været amerikansk soldat under 1. verdenskrig og muligheden for, at han lige havde rundet København, før han tog videre hjem til Bornholm for at besøge familien, er nærliggende. Einar Kofoed bosatte sig først for good i USA, da han rejste til Nebraska i 1925, hvor han mødte svenske Anna og fik fire børn, før han døde i 1945. Om han er Alfs farfar ved jeg ikke – for mulighederne er mange, og disse gåder tager tid, og der kan pludselig dukke brikker op i form af gamle breve, årstal der pludselig passer som fod i hose eller nogen, der husker noget, som nogen engang har fortalt dem.

Alf og jeg deler 68 dna-matches på MyHeritage. Vi har en 1 procent fælles dna, 73 cM, centiMorgans som det hedder, hvor det største er 28,9cM. MyHeritage definerer, at Alf er min fætter i 3 eller 4. led, mens Alf er noget tættere på min mor – som fætter i første led forskudt to generationer. Det er dog ikke altid nemt med dna-matches – for Alf har til gengæld et større dna-match med min søn.

Muligheden for at min oldefar Andreas Christian Kofoed har fået et barn, før han som 23-årig giftede sig med min oldemor er også til stede. Altså et barn, som senere har fået et barn, som er Alfs farfar. Når jeg ser på min egen familiehistorie, så er der mange, som blev født uden for ægteskaberne, så det er også en oplagt mulighed.

Alf mangler stadigvæk et svar på, hvem der er hans farfar, men han er kommet et skridt nærmere. Måske kan man skrive til hotellet, som stadigvæk eksisterer? Måske skal jeg søge passagerlister, så jeg præcis ved, hvornår min grandonkel Einar Kofoed rejste. Det er det gode ved slægtsforskning. Der dukker hele tiden nye teorier og gåder op.

 

Kan du hjælpe Alf og har du et bud på, hvor vi skal finde hans farfar, så skriv til: dortekofoed67@gmail.com

 

 

Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning

Dorte Kofoed har slægtsforsket i sin bornholmske familie i cirka 10 år, men det har først taget fart de seneste par år. Det er den bedste hobby, som hun nogensinde har haft, og når man nu ikke kan finde ud af at strikke, så er dette et glimrende alternativ til at glemme tid og sted, når man tager en tur med tidsmaskinen. Det har givet hende fantastiske oplevelser, hvor hun har besøgt sine slægtninge i Utah i USA, set den gamle træhytte, som hendes tip-tipoldefar levede i, da han emigrerede fra Arnager i 1882, har fået venskaber og slægtninge flere steder i verden og har oplevet en stor glæde ved de mange gamle gåder, som ligger og ulmer i slægterne, hvor skæbnerne fletter sig sammen på godt og ondt. Hun vil her i serien ”Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning” dele ud af sine egne personlige historier og give tips og tricks til at slægtsforske.

Dorte Kofoeds familie er bornholmsk, så langt øjet rækker. Man skal langt tilbage i familierækkerne, før der er frisk blod fra den anden side af Østersøen. Hendes mor Lykke Kofoed Jørgensen stammer dels fra Arnager, hvor hendes far Harald Theodor Thorsen blev født som nummer tre ud af en søskendeflok på 14 i en fiskerfamilie, mens hendes mor Dagny Marie Kofoed stammer fra Ølene i Østermarie som nummer seks ud af en flok på otte børn. Dorte Kofoeds egen far Knud Arne Jørgensen blev født uden for ægteskabet. Han er søn af Alfred Rønne, født i Povlsker og som stammer fra en søskendeflok på 12 børn og Ester Jørgensen (Gift West), født i Vestermarie i en søskendeflok på tre børn.

 

 

Skal du tage en dna-test?

Dna-test skal opfattes som et spændende supplement til den traditionelle slægtsforskning, og jeg ved, at der er flere, som siger ”aldrig i livet” om de vil have lavet en dna-test. Personligt har jeg fået meget ud af det, så jeg kan kun anbefale det. Der er efterhånden en del firmaer at vælge imellem, og det er blevet overkommeligt økonomisk at tage en test. Jeg kan huske, at jeg for år tilbage tænkte, at det var for dyrt at bruge flere tusind kroner på en test, men i dag kan du nemt finde et tilbud på 400-500 kroner. Det er supernemt at tage testen. Det er et skrab fra kinden, og så er det af sted til laboratoriet i små reagensglas.

Mange er mest interesserede i, om de har gener fra eksotiske egne. Jeg synes i virkeligheden, at det er mest interessant at finde dna-match på slægtninge i verden og få kød og blod på ens egen familiehistorie.

Jeg har selv taget en dna-test hos MyHeritage, og det skyldes, at jeg her gennem flere år havde opbygget et større slægtstræ og derfor havde nemmere ved at få match på potentielle slægtninge. Jeg har næsten 3.000 dna-match, men det er de tætteste match, som er interessante, og dem er der færrest af.

Jeg kunne princippet også have taget en dna-test fra et andet firma – f.eks. Family Finder, Ancestry eller 23andMe, som også har mange testere. Der findes også forskellige grupper på Facebook, hvor man kan blive grundigt vejledt i, hvordan man skal forstå dna-test, og her vil der være gode råd til, hvilket firma, man kan vælge. Det afhænger nemlig også af, om man vil teste bredt på hele sin familie, eller om man kun vil finde noget på sin fædrene eller mødrene side.

Jeg vil klart anbefale, at man sætter sig godt ind i det, før man vælger testen, så man ikke bliver skuffet. Jeg er selv medlem af flere grupper på Facebook: dna og slægtsforskning og dna-slægtsforskning, som er ret aktive. Bornholms Slægts- og lokalhistoriske forening har også haft foredrag om dna-test.

I dag kan man også få lavet en supplerende sundhedstest til sin dna-test, hvor man kan se, om man er genetisk disponeret for forskellige sygdomme, men der har været en del faglig kritik af disse analyser – og personligt er jeg for nuværende ikke interesseret i dem, men jeg kunne forestille mig, at vi bliver mere åbne for disse test i fremtiden.