Handicapformand bakker forældre op: Der bliver visiteret alt for stramt til Mælkebøtten

– Det er beskæmmende, at forældrene skal slås på den måde, og kun de ressourcestærke forældre når igennem, siger Karen Nisbeth, formand for foreningen CP Danmark (tidligere Spastikerforeningen), kreds Bornholm, som kommentar til de beretninger, seks forældre til børn i specialbørnehaven Mælkebøtten fredag kom med i Bornholms Tidende.

Forældrene oplever, at selv for børn med diagnosticerede handicap skal de kæmpe for, at børnene må få en plads i specialbørnehaven.

– Der bliver visiteret alt for stramt til børnehaven, mener Karen Nisbeth, der har været formand for CP Bornholm siden 1996 og blandt andet også været landsnæstformand i spastikerforeningen. Hun har selv en nu voksen datter med cerebral parese, CP.

– Hvis det er rigtigt, det som forældrene udtaler, at de bliver overtalt til ikke at få deres børn i Mælkebøtten, så synes jeg, det er betænkeligt. Det rimer ikke med, at man skal se på barnets behov. Og det rimer ikke med, at der er så mange flere børn med støtte i de to specialskoler Kildebakken og Heldagsskolen på Bornholm. Når der er behov for så stor støtte, når de når skolealderen, må behovet have været der før, siger Karen Nisbeth, der også er bekymret for, hvis det er tilfældet, at børn forsøges inkluderet og så alligevel får en plads i Mælkebøtten, når det ikke går.

– Det værste for sådan et barn er, hvis det først knækkes.

Inklusion må ikke stå før al andet

Men er det ikke positivt, at regionskommunen vil inkludere så mange børn som muligt i de normale vuggestuer og børnehaver?

– Jo, og sådan har ønsket været over hele landet. Det er absolut godt at inkludere, men inklusion må ikke stå før alt andet. Det viser sig, at man nogle steder begynder at sende børn tilbage i specialbørnehaver og specialskoler, fordi man har inkluderet for mange. Man har slået bremserne i. På Bornholm tror jeg, det i høj grad handler om besparelser, at man vil lukke specialbørnehaven, siger Karen Nisbeth.

Omvendt mener hun heller ikke, at løsningen er, at lægge Mælkebøtten sammen med Kildebakken, fordi hun er enig i, at børnene ikke kun skal være i et miljø, hvor alle har funktionsnedsættelser, mens andre børn skal videre ud i normalmiljøet.

Men det er vel også en dyr løsning at have en specialbørnehave til fem børn, og forståeligt at kommunen vil spare ved at inkludere disse børn?

– Om der er en besparelse ved det, afhænger jo af, om du tænker på kort eller lang sigt. Vi kan risikerer, at børn med funktionsnedsættelser får et større handicap, end de ellers ville og dermed brug for mere hjælp senere, og det vil blive dyrere. Samtidig får børnene en dårligere livskvalitet, siger Karen Nisbeth.

Kommunen hager sig fast i et princip om mindst mulig indgriben overfor børn, som har brug for særlig støtte. I stedet skal man starte med massiv støtte og på den måde hjælpe børnene ud i normalområdet, mener hun. Det ville også harmonere bedre med kommunens princip om, at de 1000 første dage af et barns liv er de vigtigste.

– Hvis ikke børnene får den rigtige hjælp fra starten, tabes en del af barnets udviklingspotentiale, siger Karen Nisbeth og henviser til sit eget fagområde - børn med cp - cerebral parese.

– Selvom cp er et varigt handicap - i og med at det er en hjerneskade - så kan de lære at kompensere. Jeg kan ikke forstå, at man ikke vil indse, at hvis børnene starter i det skærmede miljø i en specialbørnehave, så kan de udvikle sig og senere komme ud i normalmiljøet og blomstre.

Tidligere startede flere børn i Mælkebøtten og kom så videre i normale børnehaver.

Dyrt at flytte

BRK foreslår, at Mælkebøtten lukkes ned, og at man i stedet etablerer såkaldte ressourcehuse flere steder på øen, hvor børn med funktionsnedsættelser samles i tilknytning til en normalbørnehave med tilknyttet støtte- og fagligt personale.

Karen Nisbeth mener, at det vil være dyrt at flytte Mælkebøtten ud.

– Det vil jo fylde en hel bygning. Det er vigtigt, at børnene ikke bliver frataget muligheden for at benytte hjælpemidler og speciallokaler i hverdagen. Det vil ikke fungere, hvis de skal køres dertil og kun kan benytte dem i et fast tidsskema, mener hun.

Flyt den samlet

– Hvis de vil lukke Mælkebøtten, så ville det bedste være en mini-udgave af Mælkebøtten samlet på et sted. Man skal ikke udvande det højt specialiserede faglige miljø, og man skal heller ikke splitte børnene op.

Kan børnene ikke få deres behov dækket ude i normale børnehaver, nu når en større del af personalet er blevet uddannet?

– Mælkebøtten er et højt specialiseret miljø, og det skal børnene jo profitere af. Selvom de har nogle kompetencer ude i normalområdet, er det ikke nok, mener Karen Nisbeth.

– De ansatte i Mælkebøtten arbejder med flere forskellige handicap hver dag. De har et fagligt miljø og en faglig sparring, som er stærkere, end hvis man kun har eet barn med funktionsnedsættelse i en børnehave. Det specialfaglige miljø kan du ikke bygge op i flere børnehaver.

Kommunens forslag er også, at ressourcehusene kan have en afdeling særligt for børn med kognitive funktionsnedsættelser og en afdeling for børn med fysiske funktionsnedsættelser. Men det mener Karen Nisbeth ikke vil fungere.

– Nogle børn, eksempelvis børn med cp, har både kognitive og fysiske funktionsnedsættelser. Og hvis man har en ligeså stram visitatonspolitik, som i dag, så vil der jo kun være 2-3 børn i hvert af de ressourcehuse og det vil være fuld inklusion, mener Karen Nisbeth.