Det fortæller regionskommunen i en pressemeddelelse.
I udarbejdelsen af strategien har der været dialog med borgere, erhvervsdrivende, foreninger og kommunalbestyrelsesmedlemmer, der alle er kommet med bidrag. Det gælder ikke mindst i forbindelse med et borgermøde i maj. På mødet diskuterede deltagerne, hvordan man i fremtiden skal transportere sig mere bæredygtigt på Bornholm.
– I udvalget sætter vi utrolig stor pris på de input, bornholmerne har givet. Vi håber, at den endelige strategi viser, at vi har lyttet, og at bornholmerne kan se sig selv i det videre arbejde. Det er nemlig afgørende, at alle engagerer sig i omstillingen af vores transport, hvis vi skal opfylde vores fælles ambitioner om at være en reel grøn ø, siger formand Caroline Meyer White fra særligt udvalg om klima og bæredygtighed i pressemeddelelsen.
Specielt da dialogen blev taget ud i mindre grupper, kom der mange perspektiver og konkrete ideer frem. Der blev talt om elbilisme, kollektiv transport og økultur, og om hvordan man skaber flere grønne transportvaner blandt borgerne på Bornholm. Etablering af flere ladestandere og deres placering, bussernes køreplaner, delebilsklubber, samkørsel og cyklisme var blandt de emner, som blev vendt.