Færre end 300 vælger Socialdemokratiets borgmesterkandidat

POLITIK

Det er paradoksalt og uholdbart, at kun 289 bornholmere til marts vil afgøre hvem der bliver Socialdemokratiets borgmesterkandidat og dermed favorit til at indtage kommunens øverste embede efter nobvember måneds kommunalvalg.

Det mener borgmesterbejler Claus Larsen-Jensen (S), der har taget rollen som udfordrer til borgmester Thomas Thors (S) i de bornholmske socialdemokraters udgave af de amerikanske primærvalg: Det interne valg før vælgerne stemmer.

I sit tredje politiske udspil indenfor to uger giver Claus Larsen-Jensen sit bud på, hvordan flere på Bornholm kan blive involveret i lokalpolitik. Hans ideer rækker ud over partierne selv og vil også give roller at spille for bornholmske skoler og foreninger med et mål om at brede politik ud til der, hvor folk færdes til daglig.

"Partierne på Bornholm har et bekymrende lille medlemstal. Men de afgør hvem, der stilles op til kommunalbestyrelsen, regionsrådet, Folketinget og Europa-Parlamentet. Det er nødvendigt, at partierne får flere aktive medlemmer. Og det er nødvendigt at den politiske debat bliver bredere og involverer langt flere bornholmere i alle aldersgrupper, erhverv og køn. Ingen sidder i kø for at melde sig ind i et politisk parti, selvom det ikke koster ret meget og er den direkte vej til indflydelse. Partierne skal tænke alvorligt over denne udvikling", skriver Claus Larsen-Jensen i sit udspil, som han under titlen "Vi skal udvikle en ny politisk og demokratisk kultur på Bornholm – De lokale fællesskaber skal styrkes" har udleveret til Bornholms Tidende.

"Når Socialdemokratiet i marts har urafstemning om, hvem der skal være spidskandidat til at blive borgmester ved kommunalvalget den 16. november, er det 289 S-medlemmer, der bestemmer. Stemmer alle, så er det kun 150 bornholmere, der afgør det. Man kan jo undre sig over, at der ikke er kø for at blive medlem og få stemmeret, når vel cirka 8.000 bornholmere normalt stemmer på Socialdemokratiet. Det er retningen for fremtidens Bornholm, der afgøres", fortsætter han.

"Partierne skal også overveje, hvordan man som medlem har direkte indflydelse på den politiske udvikling og beslutninger, for skal man engagere sig, så skal det jo give mening. Ingen melder sig ind for blot at uddele foldere og hænge plakater op."

Demokratiet skal bredes ud

Claus Larsen-Jensen konstaterer først, at Bornholm med Folkemødet "har placeret sig som debat-, dialog- og demokrati-ø". Den status ønsker han at rodfæste i øens daglige liv.

"Internt på Bornholm bør det føre til, at vi udvikler en ny politisk og demokratisk kultur på Bornholm, både i det politiske samarbejde, i inddragelse af det frivillige foreningsliv og i lokale partnerskaber for udvikling af Bornholm", foreslår han i sit udspil.

"Vi skal på Bornholm åbent med input fra andre skabe en kultur, hvor der kan diskuteres udfordringer og muligheder, uden at det straks låses fast i konklusioner – åbenhed, dialog og lytten til hinanden", skriver Claus Larsen-Jensen desuden.

"Vi skal fremme frivillige foreningers rolle, herunder også den vigtige rolle som lokal- og borgerforeninger har i de bornholmske lokalsamfund. Vi skal styrke de foreningsmæssige og lokale fællesskaber."

Med sit seneste udspil åbner Claus Larsen-Jensen desuden endnu en flanke i sin marts-duel med borgmester Thomas Thors. Hvor Thors som rønnebo og tidligere Rønne-borgmester må formodes at stå stærkest blandt medlemmerne af den socialdemokratiske vælgerforening Rønne-Hasle, der er klart den største af partiets fire på Bornholm, søger Larsen-Jensen nu at appellere til S-medlemmerne udenfor Bornholms hovedby.

"Kommunalreformen og andre reformer har på landsplan medført en enorm centralisering, som har tømt mindre byer og bysamfund ud for en række funktioner. Også på Bornholm har samlingen til én kommune haft konsekvenser", hedder det i Claus Larsen-Jensens udspil.

"Der var megen fornuft i at gøre Bornholm til én kommune. Men konsekvensen er en centralisering, og en udtømning af aktiviteter, og bornholmernes direkte rolle og indflydelse. Når en skole nedlægges, så har det negative konsekvenser på lokalsamfundet i antal aktive, for der er ikke længere de lokale demokratiske funktioner at samles om. De lokale fællesskaber svækkes."

Nye roller til skoler og biblioteker

Som i forrige uges erhvervsudspil, Claus Larsen-Jensens første af de foreløbig tre, foreslår han også i sit nye udspil formaliserede partnerskaber med regionskommunen som den ene part.

"Det er vigtigt, at det er en klar politisk målsætning at understøtte det lokale engagement i foreningerne, så det lokale demokrati og en lokal udvikling kan ske. Her foreslår jeg partnerskaber mellem kommunen og foreningslivet og lokalsamfundene", skriver Claus Larsen-Jensen, der desuden åbner for at nytænke bibliotekernes rolle og funktion.

"Der skal også sammen med foreninger og lokalsamfund tænkes i, hvordan der sikres de bedst mulige faciliteter som rammen for det lokale engagement, herunder også om kommunale funktioner, direkte rettet til bornholmerne, kan indgå på en anden måde, for eksempel biblioteksfunktioner", skriver han.

Claus Larsen-Jensen vil desuden involvere de politiske ungdomsorganisationer og de ældste klasser i folkeskolen, "men også friskoler og Bornholms Efterskole samt Campus Bornholm."

"Disse ideer kan realiseres, hvis kommunen, partierne, foreningslivet, uddannelsesstederne og andre engageres i det. De unge skal klædes på til at tage ansvar for demokratiet, og de skal gives en stærkere stemme på Bornholm", skriver Claus Larsen-Jensen, der også ser en mulig ny rolle for Bonholms Højskole for sig.

"Den politiske debat skal tilføres andre udtryksformer, blandt andet gennem en aktiv inddragelse i kulturlivet på Bornholm. Med Bornholms Højskole foreslås det drøftet, om de kan udvikle yderligere tilbud og højskolekurser i demokrati for deltagere primært udenfor Bornholm."