Lithium-ion-batteriet (samme type som anvendes i elbiler) vil blive drevet af Ewiis kommercielle infrastruktur-selskab, fortæller Claus Møller. Det bliver således ikke en del af Ewii-koncernens lokale selskab, Trefor El-net Øst, hvorfor det heller ikke bliver bornholmske elforbrugere, der skal finansiere investeringen.
Hvad 30 MW-batteriet fra producenten Hitachi Energy koster, kan Claus Møller af forretningsgrunde ikke oplyse. Den samlede pris for de syv batterier, som Ewii har bestilt, er 250 millioner kroner. De øvrige seks batterier, der skal stå på Jylland og Fyn, er med tilsammen 17 MW væsentligt mindre end det, der skal stå i Hasle.
Kan ruste Bornholm mod strømafbrydelser
Batterier af den størrelse er kommercielle, fordi det kan optage energi, når udbuddet er højt, og afgive, når efterspørgslen stiger. På den måde er batterier en forretning, som samtidig har den funktion, at den gør det muligt at få mere ud af solen, vinden og andre vedvarende energikilder.