Enerne – det åbne landskabs buske

En gammel kending fra krydderiskuffen - enebærene - vokser flere steder på Bornholm, hvor bærrets buske der tager mange former, nyder solen.

Enerne kan være majestætiske søjler elle lave buske, men de er med til at udsmykke det åbne bornholmske landskab. Det er ikke fordi ener er specielle for øen, de er meget almindelige i hele Europa, og vokser også i Grønland og på Island. Deres krav er det åbne landskab, de hader skygge og i mørke, og tætte skove findes de slet ikke.

Aarsdale Ret i Paradisbakkerne er naturplejet af hensyn til lyngen og enerne.

Enerne på Bornholm

Oprindeligt var enerne mest almindelige i øens gamle lyng-områder og klippekyster.

De kan ikke fordrage kulturlandskaber, hvis jorden dyrkes og gødes dør enerne. De kan opnå en højde som træer, ofte søjleformede, andre som lave buske. Hvor blæsten kan være kraftig vil de danne lave og tæppeagtige bevoksninger. Over de høje klipper i Ekkodalen var der engang mange ener, de er i dag blevet skygget ihjel af de høje træer og findes kun i miserable udgaver.

Langs de sydlige- og vestbornholmske kyster vokser ener sjældent, men den er helt almindelig på Nord- og Østbornholm. Samt i de gamle hedelyngs områder: Slotslyngen, Rutsker Højlyng, Ravnedalen, Langebjerg ved Sandvig, Enebærskoven i Almindingen og det store åbne hedelandskab i Paradisbakkerne kaldt Aarsdale Ret.

Oppe ved Finnes Top i Slotslyngen vokser øens største samlede ene krat med høje og lave former. Skal der fremhæves en særlig lokalitet bliver det Enebærskoven i Almindingen.

Enebær i buskform.

Ved Finnens Top i Slotslyngen findes øens største samlede eneskov.

Enebærskoven

Fra parkeringspladsen ved Bastemose går man over landevejen og følger stien opad gennem den mørke nåleskov.

Kort efter kommer man frem til et helt åbent område, der aldrig blev tilplantet, da Almindingen blev skabt. Måske ved en fejl.

Derfor minder området stadig om et middelalderligt landskab med høje og lave ener, selvsåede birke og fyrretræer med høje bævreaspe som enlige solister. De mange vandreblokke fra istiden er omgivet af hedelyng og græsset bølget bunke. Området er indhegnet, geder og får sørger for den nødvendige naturpleje. Langs skovvejen findes bænke, hvor man kan sidde og nyde stemningen af fortiden.

Hvis man på lang afstand hører sang og opdager en lille dreng med korte bukser og en kæp i hånden er det ren fantasi. Men sådan så en vogterdreng ud i gamle dage.

Enebær kaldes enernes små kogler, de blå er fra sidste år.

Anvendelse af enerne

På grund af enernes stærke ved og stive nåle kunne man i ældre dage bruge dem til mange ting.

Enerne blev brugt til koste på gulvet og inde i køkkenets ovn. Den blev også brugt til skorstens fejning to gange om året.

Et reb blev bundet til et stort bundt enekviste, som af de unge blev smidt ned gennem skorstenen oppe på taget. Ved den åbne ovn i stuen stod de ældre og trak i rebet så kvistene kunne feje skorstenen. De bornholmske fiskekurve af ener var noget særligt for Bornholm, de blev kaldt en ”fiska tjiva”. Man bar dem på ryggen og de var afbarkede på den ene side. Dengang man havde sand på gulvet i køkkenet blev det altid fejet med ene. Nogle gange lagde man små ene kviste på gulvet for at give stuen en bedre lugt. Til gengæld brugte man aldrig ener til brænde.

En lille gulspurv på en ene kvist inden den tæller til syv.

Enerne som lægemidler

De modne blå frugter (kogler fra sidste år) blev tidligere spist rå for at rense blodet.

De var også vanddrivende, engang kaldte man dem ”pissebær”. Man sagde, at de kunne også kurere skørbug, og man tyggede koglerne mod dårlig ånde. Der blev også lavet alkohol af enekogler, man sagde, den var god mod gigt.

I pestens tid gik man ”rundt om en brændende enebær” i stuerne der fjernede den dårlige lugt af fordærvet menneskekrop. Endelig blev ener brugt mod menstruationssmerter, men det er sikkert bare overtro.

I dag bruges små enebær og kviste til krydderi og grillstegning af kød, fisk og pølser.

Ravnedalen ved Borrelyngsvej på Nordbornholm har mange flotte ener.

En meget flot og majestætisk søjle ene.

Som snapseurter er ener gode

Enebær bruges både til gin og genever. Men man kan selv lave en god enebærsnaps.

Her er opskriften. Først plukker man en stor håndfuld blå kogler fra sidste år. De grønne fra i år kan ikke bruges. Hjemme i køkkenet skal de først hamres med noget hårdt, for at frigøre den fede olie. Derefter hældes de ned i en flaske med alkohol og låget skrues fast. Her skal den stå i mindst én måned, mens man jævnligt ryster flasken for at frigøre bærrenes olie. Bagefter hældes væsken uden bær over i en anden flaske og stå til klaring. Den kan eventuelt fortyndes.

Fakta om enernes vej og stednavne

Gamle bornholmske stednavne fortæller om ældre dages store udbredelse af ener. Navnet Enebjerg forekommer mange forskellige steder på Bornholm.

Ligesom navnene Eneløkke og Enebakken, samt Enekrogen og Enehøj. Tidligere var der i Østermarie en Enehave og Enemarken. Der er Enesgård i Rutsker, og ved Nylars var der tidligere en Enesgade. I vore dage er enerne overskygget af skove, og kun steder med naturpleje kan man nyde synet af fortiden, de mange ener i slanke søjler eller små rund buske.

Aarsdale Ret med blomstrende lyng og enebær så langt at øjet kan række.