Det er billigere end ventet at sejle den fjerde frekvens: Ministeriet giver lov til 150 ekstra afgange i sommer

Det er billigere end ventet at sejle den fjerde frekvens: Ministeriet giver lov til 150 ekstra afgange i sommer
Arkivfoto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 23. APR 2020 • 11:09
Af:
tommy-kaas
| ABONNENT
23. APR 2020 • 11:09
Bornholmslinjen har efter aftale med trafikkontaktrådet og Transportministeriet valgt at sætte 150 ekstra afgange ind i perioden omkring sommeren, eftersommeren og frem mod efterårsferien.

Det fortæller rederiets kommunikationschef Jesper Maack til Bornholms Tidende.

Det sker, fordi man ikke forventer at kunne sejle med fyldte færger på grund af fortsat frygt for spredning af coronavirussen.

Pengene til afgangene kommer fra de midler, der i sin tid blev sat af til, at Bornholm kunne få en fjerde daglig afgang. Det har nemlig vist sig, at Bornholmslinjen betjener den fjerde afgang billigere end forventet, og derfor har der bygget sig en pulje af penge op, som rækker til 150 afgange.

52 ekstra afgange i uge 28-29-30

Derudover håber rederiet, at man i den absolutte højsæson – ugerne 28, 29 og 30 – kan få lov at indsætte 26 dobbeltture mellem Rønne og Ystad. De ekstra ture kommer fra aflysninger omkring Folkemødet og Trolling Master Bornholm, fortæller Jesper Maack.

– Det er foreslået trafikkontaktrådet, som har nikket ja, men vi mangler fortsat godkendelse fra transportministeriet på den forespørgsel, siger han.