Den hyggelige have – men hvordan?

Den hyggelige have – men hvordan?
Hyggen i haven er i højsædet, når have- og landskabsarkitekt Lilly Ravn besøger Haveselskabets lokalafdeling. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
HOBBY | BORNHOLM | 11. OKT 2021 • 11:13
Henrik Nielsen
Journalist
HOBBY | BORNHOLM
11. OKT 2021 • 11:13

Alle havefolk ved det, når de opholder sig i en hyggelig have, men måske ved de ikke, hvorfor den er hyggelig. Det kan have- og landskabsarkitekt Lilly Ravn lære dem, når hun gæster Haveselskabets lokalafdeling med foredraget "En have med stemning og sjæl".

Foredraget giver redskaber til at skabe en stemningsfuld have helt fra bunden og forslag til, hvordan man kommer videre med en have, der er etableret, men hvor det er svært at få skabt en god og hyggelig stemning i haven.

– Man kan sagtens skabe en stemningsfuld have af enkle elementer som belægning, hæk og træer. Man skal så blot arbejde mere bevidst med materialerne, så terrassen formgives efter funktionerne, så hækken kommer tættere på terrassen og indrammer den. Også træerne skaber rum på grunden, fortæller formand Gurli Engell Kongshjelm fra Haveselskabet afdeling Bornholm i pressemeddelelsen.

Lilly Ravns foredrag foregår på Sagahuset i Rønne fredag klokken 19.