Hos Ungehuset, der er Bornholms Regionskommunes pædagogiske behandlingstilbud for børn og unge mellem 12 og 22 år, har der været meget travlt det seneste halve år.
Her har de taget imod en ny opgave med en anden gruppe unge, samtidig med oplever de en ophobning efter første nedlukning i coronakrisen.
Det fortæller Charlotte Bjaler, der er leder af Ungehuset.
– Vi har haft rigtig travlt det seneste halve år. Der har været corona, hvor vi har ydet vores indsatser, fordi vi er en del af kritisk beredskab. Men der har også været en del unge, der har isoleret sig derhjemme, når skolerne har været lukket. Det har betydet, at man ikke på samme måde har fået øje på problemerne. Så der har været en ophobning af unge her henover efteråret, siger hun.
Ny gruppe unge
Foruden at skulle tage sig af de udsatte unge, der først er kommet i løbet af efteråret, har Ungehuset også fået en ny opgave med en anden gruppe unge, end de plejer at arbejde med.
– Det er unge, som har en ukn-sag. Det vil sige en sag i Ungekriminalitetsnævnet. Det er unge under 15 år, som på en eller anden måde kommer på kant med loven. Der har vi lige skulle finde vores ben i forhold til, at de bliver jo indstillet til at komme her, som en del af deres forbedringsforløb. Men vi ændrer jo ikke vores tilgang eller indsats, fordi de har det prædikat med sig, fortæller Charlotte Bjaler.
Ifølge hende har det været nyt både at skulle være en foranstaltning, der fik den unge ud af kriminel adfærd og samtidig være det socialpædagogiske tilbud, som Ungehuset er.
– Vi har skulle finde vores ben i forhold til det med, at de unge skal blive ved med at se os som støtten og den pædagogiske indsats. Det er jo vores rolle, mens sagsbehandlerne i myndigheden har en anden rolle, og ungekriminalforsorgen har en tredje rolle, siger hun.
Opfatter de unge i ukn-sagerne det mere som en straf end som en hjælp, når de kommer?
– Det hedder jo et forbedringsforløb, og det er meget vigtigt at holde fast i, at det er et tilbud om at få noget hjælp til forbedring. Faktisk er der jo nogle af de unge som af den årsag meget tidligere får en ungekonsulent, familiebehandling eller psykologsamtaler, og det er jo rigtig godt. Så der har vi en opgave i at hjælpe dem til at synes, at det er rigtig godt, at de får den hjælp, siger Charlotte Bjaler.
Travlhed giver ventetid
Travlheden har betydet, at Ungehuset har ansat flere pædagoger for at kunne følge med efterslæbet fra første nedlukning under coronakrisen.
Det har også betydet, at der kan gå længere tid med at få et forløb i gang for nye unge i Ungehuset.
– Vi er taxameterstyret, så vi ansætter folk, efter hvor mange unge, vi har i huset. I og med vi har haft så travlt fra efter sommerferien til nu, så har vi ansat en del nye pædagoger. Vi tilstræber at kunne sætte et forløb i gang inden for fjorten dage, men vi oplever lige nu, at der godt kan gå en måned, siger Charlotte Bjaler.
– Men fordi vi har vores døgnvagt og vores café, har vi også mulighed for at lave noget akuthjælp, mens vi venter på, at der kommer en ungekonsulent, der har plads, siger hun.
Den nye opgave med ukn-sagerne er kommet som en større mundfuld i stedet for små bidder. Igen på grund af coronakrisen, fortæller Charlotte Bjaler.
– Vi har fået mange ukn-sager henover efteråret, og de skal løftes meget hurtigt. Så vi har haft rigtig travlt det sidste halve år. Retssystemet har jo også været lukket ned, og det betyder, at nogle af de ukn-sager, der ellers ville komme drypvist, kom på én gang, fortæller hun.