Bornholms Museum er tilbage på finansloven: 'Et velkomment plaster på et blødende sår'

KULTUR

Regeringen har indgået en finanslovsaftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. På landsplan er der fokus på initiativer for milliarder af kroner, men i Sankt Mortens Gade i Rønne glæder Bornholms Museums direktør sig over et tilskud på en halv million kroner i 2021 og 2022.

I aftalen skriver forligspartierne, at de er enige om at videreføre og genindføre en række bevillinger til kulturinstitutioner, og det er præcis, hvad der er tale om. I de seneste fire år har museet her på øen således modtaget en halv million kroner til de særlige udfordringer, der er på det arkæologiske område.

– For fire år siden gav man det her tilskud på en halv million kroner om året i venten på en ny museumslov, som skal reformere tilskudsstrukturen, hvor man må formode, at Bornholms Museum vil få et betydelig større tilskud, fordi vi har så meget arkæologi, så mange samlinger og så stort et ansvarsområde på øen i forhold til det minimumstilskud, vi får. Det var ret klart, at det ikke var et permanent tilskud, men det problem med underfinansiering skulle en revision af museumsloven løse mere permanent, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Misforhold bliver større

Den oprindelige ordning udløber ved årsskiftet, og i september bevilgede kommunalbestyrelsen en halv million kroner ekstra til Bornholms Museum i forbindelse med budgetforhandlingerne for at dække det økonomiske hul, der ville opstå, hvis museet ikke længere var på finasloven. Det er det igen nu, og det glæder trods alt Jacob Bjerring-Hansen.

– Nu har man løst det ved at give os to år igen og dermed udskudt den permanente løsning endnu et par år, fordi den her museumslov ikke er på plads. Jeg er glædeligt overrasket, siger museumsdirektøren.

Han forklarer, at staten stiller nogle krav til museerne, som udfører nogle meget store opgaver efter den statslige lovgivning, men som staten slet ikke har finansieret.

– Det misforhold mellem finansiering og krav bliver større og større, og det gør det ikke mindst på Bornholm, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Aldrig ændret på tilskuddet

Inden for arkæologien bliver byggesagerne både flere og mindre, og når de er små, kan museet i mange tilfælde ikke fakturere bygherre eller andre for de udgravninger og forundersøgelser, museets arkæologer er forpligtet til at lave. Det samme gælder alt, hvad der har med skovene og det store arbejde med at lave flis og gavntræ at gøre.

– Alt det arbejde kan vi heller ikke fakturere til nogen, og det bliver mere og mere. Det samme gælder sådan set kravene til, at vi skal forske, og hvordan vi skal opbevare tingene i magasiner. Der er gode grunde til, at kravene bliver større, men der er aldrig ændret på tilskuddet fra staten, så det her er et meget velkomment, lille plaster på et blødende sår, lyder det fra Bornholms Museums direktør.

Behov for permanent løsning

Samtidig med at Jacob Bjerring-Hansen glæder sig over, at museet får en halv million kroner i 2021 og 2022, så understreger han, at der skal en langsigtet løsning til, en revision af museumsloven.

– Vi kan simpelthen ikke operere efter de her et- og toårige bevillinger, siger han.

Som eksempel nævner han, at museet ikke kan lave de nødvendige ansættelser af dygtige folk.

– Lad os sige, at vi skulle have en ny, dygtig forsker i en stilling for at leve op til de krav, der er. Det kan vi ikke. Vi kan simpelthen ikke tiltrække nogen, hvis vi ikke har en permanent finansiering på plads af en sådan stilling. Det er der ingen, der vil opgive en god stilling på Sjælland eller Fyn for. Så vi skal have en permanent løsning på det, siger Jacob Bjerring-Hansen.