Bornholm er bagud på fiberfronten

Øen halter bagud i forhold til resten af Danmark. Men ifølge Bornfibers direktør er der en god forklaring på det.

Det er ikke øens størrelse, der gør det. For Samsø brillerer med næsten 100 procents dækning af fibernet, og sådan står det ikke til her. Det viser tal fra Digitaliseringsstyrelsen, der har udarbejdet data sammen med Kommunernes Landsforening og offentliggjort alle tallene på hjemmesiden tjekditnet.dk. Her fremgår det også, at der er mulighed for at få fibernet på 68,72 procent af de bornholmske adresser, hvilket ligger under landsgennemsnittet på 90,7 procent.

Jesper Nørskov Jensen er medindehaver af mediet Nettjek24.dk og har et bud på, hvorfor Bornholm ligger under landsgennemsnittet.

– Vi kan se, at der er en tendens til, at de mindre øer halter bagefter. Det er nok mere omstændeligt at gennemføre nedgravningsarbejdet her, siger han.

NetTjek24 står også bag en sammenligningsportal. Her kan man se, hvilken type internet det er muligt at få på alle landets adresser.

Der er tre typer internetløsninger, som er udbredt i Danmark. Ud over fiberforbindelse er det også muligt at få internet via kabel-tv og mobilbredbånd.

– Mobilbredbåndet er blevet meget bedre de seneste år, men det er ikke så stabilt og heller ikke de samme hastigheder som fiber, siger Jesper Nørskov Jensen.

Uden puljen ingen fiber

Den bornholmske internetudbyder, Bornfiber, banker fiberforbindelser i jorden rundt om på øen. Her kan den administrerende direktør, Uffe Nielsen, ikke helt se logikken i at gøre antallet af fibertilslutninger op alene i forhold til antallet af ejendomme i et område.

– Det er for mig mere end en adresse. Det handler om, hvor der bor nogen, som faktisk har et elforbrug. Så hvis vi ser på det, vil jeg påstå, at der mange flere, der faktisk kan få fiber, end der står i statistikkerne, siger han.

Direktøren mener samtidig, at ambitionerne om dækningsgraden af fiber er lige lovlig ambitiøs.

– Der står i teleforliget, at der skal rulles fiber ud til 98 procent af Danmark i de kommende år. Det kommer ikke til at ske på Bornholm og andre mindre steder, hvis ikke bredbåndspuljen fortsætter. Der er ingen hemmelighed, at det er meget omkostningstungt at få alle med. Der er steder med få mennesker, hvor der skal graves langt. På Bornholm er der rigtig meget asfalt og granit, og vi har også sandsten på den anden ende af øen. Så generelt er det meget dyrt at grave infrastruktur ned på Bornholm, siger Uffe Nielsen.

Søg pengene selv

Samtidig mener han, at det kun kan svare sig at rulle fibernet ud til de steder, hvor der er kunder til det.

– Vi er alligevel nået ud til over 21.000 adresser, hvor man rent faktisk kan købe fiber. Så jeg ser nok lidt anderledes på det. Vi ruller fiber ud der, hvor der er nogen, der vil være med, og det kommer vi til at fortsætte med at gøre. Jeg synes, vi er kommet rigtig langt, og det er jeg faktisk stolt af, siger han.

Hvis det er for dyrt for et selskab at etablere en fiberforbindelse, til det kan betale sig for beboeren at investere i én, er der hjælp at hente fra statsligt hold.

– I forhold til bredbåndspuljen kan man søge som privatperson, og det er faktisk de enkelte medborgere, der skal gøre det. Vi er behjælpelige med det her, men jeg kan kun varmt anbefale, at man søger det, siger Uffe Nielsen.

På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside kan man se flere oplysninger om, hvordan man søger tilskud til at få indlagt fiber, hvis man bor i et område, hvor der ellers ikke lige er kabler på vej.