Bofa samler 75.000 ton affald om året

Jeg står og kigger på bjergene af stinkende affaldsposer ved Bofas forbrændingsovn oven over Rønne by.

En flok gråspurve flakser rundt efter mad og flygter med en let flapsende lyd, hver gang kranens gribeklo skovler en ny håndfuld op. Nedenfor ligger kysten og glitrer, naturen rundt om så fint.

En del af de sorte husholdningsposer, der ligger og stinker i et mareridt af madaffald, med shampoobøtter, vatpinde, plasticindpakning, havehynder, makreldåser, brugte bleer, hvidløgsskaller og Tetra Pakninger kommer hjemme fra mit hus, fra mig.

Jeg er en af dem, der hver uge smider flere poser i stativet uden for og tror, at de forsvinder,

Bofa har taget dem, når vi når fredag, og på Bornholm tager de sig af de i alt cirka 75.000 ton affald om året.

Hvis der er cirka 39.000 borgere på Bornholm, svarer det til lidt under to ton affald per indbygger. Det er en hurtig lommeregning uden sommerhalvårets utallige gæster, så mon ikke man i hvert fald kan antage, at hver eneste af os producerer minimum ét ton affald om året?

22 mio. kilo kontaktlinser

Hver eneste dag skyller jeg selv to endagskontaktlinser i havet, det er 730 kontaktlinser om året, sammen med 730 små lede plastic- og folieindpakninger i skraldeposen og de pappakker, som linserne kommer i.

Jeg læste i Weekendavisen, at man i Amerika skyller 22 millioner kilo (!) kontaktlinser i havet om året. Perspektivet på verdensplan, bare for det lille element i vores moderne hverdag, er uoverskueligt. Skulle man investere i briller?

Jeg forsøger at bruge bananposerne til madpakken (hvem har egentlig fundet på at bananer skal i plastic, de har en fortrinlig skal og hænger sammen i klaser?).

Jeg nægter at købe plasticposer i supermarkedet, så hellere trimle ud til bilen med en stabel vakkelvorne varer, og jeg sorterer papir, glas, pap og storskrald derhjemme.

Jeg har købt Aarstidskasser og permakasser for at undgå, at hver en grøntsag kom i en plasticindpakning, men til gengæld kom Aarstidskassen vist først med fly og siden med bil fra Rønne tværs over øen, så hvad var egentlig pointen?

Egen køkkenhave? Og en kompost. Den kunne måske reducere affaldsmængden hos mig?

Gør kompost en forskel?

I Vejen Kommune kan man låne en gratis kompost af kommunen. For tiden er 3.000 komposter ude. Det vil sige, at hver sjette husstand i Vejen Kommune, som rummer cirka 18.000 husstande, omdanner deres køkkenaffald til havemuld.

– Vi har endnu ikke iværksat en madaffaldsindsamling, forklarer Hannah Buhl fra Vejen Kommune, så det med komposten har vi haft i nogle år. Det er iværksat for at få folk til at sortere, så det komposterbare affald ikke bare bliver sendt til afbrænding.

– Det kunne man også her hos Bofa i 1990’erne, forklarer Brian Johansen, men så ligger det bare hjemme i folks haver og bliver til jord i stedet.

Det affald, der brændes af i dag, i de ovne, som skal slukke i 2032, ifølge Bofas vision om et Bornholm, hvor alt affald enten genanvendes eller genbruges, står for omkring en tredjedel af Rønnes fjernvarme.

– Men allerede i 2020-21 er det en del af vores plan, at bornholmerne skal sortere deres madaffald, siger Brian Johansen, kommunikationsmedarbejder hos Bofa.

Blandingsplast umuligt at genanvende

For at vende tilbage til de lede indpakninger fra kontaktlinserne, så er de håbløse, fordi de er et blandingsprodukt, der rummer flere slags materialer, og derfor er svære at genanvende.

Vidste du, at eksempelvis en dispenser, sådan en vi typisk har vinduespudsemiddel i, er umulig at genanvende?

Der er for mange forskellige typer plastic i den, af og til op til mellem fem og seks forskellige, til, at det kan svare sig at skille den ad og genbruge de forskellige dele.

Skruelåget er en type, pumpen en anden, beholderen en helt tredje, og den har en lille film over etiketten, som også er en slags plastic, og sidst er der gudhjælpemig også en lille metalfjeder i pumpen. Dimsen er lige til at brænde.

– Plastic brænder formidabelt, men det er jo helt forkert at brænde en ressource som plastic, siger Brian Johansen, der tager sig af rundvisninger og kommunikation på Bofa, mens vi glor ind i den rødglødende ovn.

Oppe i maskinrummet sidder to mænd i noget, der ligner en Star Wars-scenografi, og styrer ovnen og kranen.

– Men i 2112 forudsiger man jo, at vi løber tør for olie, så der bliver det i hvert fald slut med at hente olie op for at producere plastic, konstaterer han.

Heldigvis kan Biran Johansen fortælle, at omkring 90 procent af de vandflasker, der i min levetid er gået fra at være et ikke eksisterende fænomen – vi drak af glas og af drikkedunke – til noget, stort set alle danskere render rundt med i hånden konstant, genbruges, fordi de er af en enkelt slags plast. Og der er kommet returpant på dem.

Se på din indkøbskurv med ressourceøjne

– Vi henstiller jo til, at man fra politisk side begynder at gøre noget ved den her slags emballage, så man holder op med at lave det, siger Brian Johansen fra Bofa om blandingsbeholderne.

–  Indtil da vil det være godt, hvis forbrugeren prøver at se på de varer, man putter i indkøbskurven, med ressourceøjne,

– For eksempel kan du købe et ny pose Nescafé og hælde i glasset, fremfor at købe endnu et glas med plasticlåg og folielåg. Der sæbedispensere, hvor du kan vælge at købe en pose sæbe til at fylde i den, fremfor at købe en helt ny dispenser.

For sæbebeholderen har også pumpe, rør, skruelåg og beholder. I det hele taget er varerne til badeværelset lidt af en møgkategori, hvad angår emballage. Tag nu bare tandpastatuben med skruelåg, en anden slags plast i selve tuben og sågar en lille folie. En af de svære.

De fleste beholdere til badeværelset er ifølge Brian Johansen lavet af blandende typer plastic eller flere materialer.

Her udmærker Matas sig. De har lavet et retursystem, der betyder, at kunderne kan returnere tomme emballager fra alle produkter købt i Matas til genanvendelse.

Kunderne returnerede såmænd 20 ton plasticemballage i 2018-19.

Matas har også i en årrække samarbejdet med producenten af hovedparten af Matas’ stribeprodukter om at reducere både det samlede emballageforbrug og mængden af plastic i den enkelte beholder.

I 2018-19 gik Matas i gang med at relancere ”striberne” og har udviklet en række nye emballagetyper, hvor indholdet er plastic er reduceret med op til 30 procent.

Man begyndte allerede i 2014 at udfase al microplast i egne varer. Microplast optræder i f.eks. skrubbecremer og kosmetik.

Tetra Pak og mælk på flaske

Men hvad så med mælkekartoner eller ”Tetra Pak”, der nærmest må boome, idet salget af havre-, mandel, ris- og soyamælk stiger?

Føtex kunne i 2018 melde ud i ”Finans”, at salget af alternative mælkeprodukter på kort tid var øget så meget, at 25 procent af omsætningen stammede fra blandt andet soya- og mandelmælk.

Kartonerne består af pap med en plastikfolie indvendig. I juicekartoner er der også ofte et tyndt lag metal sammen med plastikfolien. Typen kaldes Tetra Pak, fordi det svenske firma Tetra Pak opfandt kartonen. I dag er der dog også andre firmaer, som fremstiller tilsvarende emballager. Desuden har de ofte et plasticskruelåg.

For at kunne genbruge kartonerne, er man nødt til at skille materialerne ad. Sådan et anlæg findes slet ikke i Danmark, og derfor ryger kartonerne her i landet til forbrænding. De går op i røg.

Hjemme hos mig ryger der i gennemsnit tre kartoner i skraldespanden om ugen, det bliver til 156 kartoner om året. Hvis man lægger dem i forlængelse af hinanden, ville det svare til lidt over 31 meter Tetra Pak om året, bare for mig, en enkelt person. Tænk, hvis mælken kom i glasflasker som i gamle dage?

Glas er CO2-tungt at fragte

– Det kræver en udvidelse af returpant-systemet, skriver Arla på deres hjemmeside, hvor forbrugerne naturligvis stiller det samme spørgsmål.

– Og vi vil hellere arbejde på at udbygge og ensrette affaldssorteringen i de danske kommuner, så det bliver nemmere at genanvende mælkekartoner og øvrige af vore emballager. Vi har en løbende dialog med såvel detailhandlen og affaldssektoren om vores målsætninger, men på nuværende tidspunkt kan emballager med mælkerester ikke håndteres i pantsystemet af lovgivningsmæssige og logistiske grunde.

– Glas er et tungt materiale, og derved meget CO2-tungt at fragte rundt, så det skal også med i overvejelserne, tilføjer de.

– Der vil være en del krav til renlighed både hos butikker og den emballage, som mælken skulle tappes i, men det kan ikke udelukkes at være en mulighed, som kan lade sig gøre.

Hos Arla er det foreløbig en målsætning, at de emballager, der bliver brugt på det danske marked, er 100 procent genanvendelige og indeholder 50 procent genbrugt materiale i 2025 sammenlignet med 2015.

Hos Bofa står ambitionen om at genanvende eller genbruge alt bornholmske affald og slukke for forbrændingsovnen, der er ved at æde sig gennem dagens stinkende bjerg af husstandsaffald, tilbage.

Visionen betyder ikke nyt maskineri, der betyder, at vi her på Bornholm selv i særlig høj grad vil kunne udnytte og genanvende vores eget affald. Bofa skal ud og finde nogen, der vil tage og genbruge vores affald. Det ender med al sandsynlighed med at det mese bliver sejlet væk fra øen.