Bøgen springer ud og temperaturen stiger

Bøgen springer ud og temperaturen stiger
I maj bliver øens marker forvandlet til gule firkanter af blomstrende raps.
DELUXE | Lørdag 3. maj 2025 • 11:00
Af:
Tekst/foto: Søren P. Sillehoved
DELUXE | Lørdag 3. maj 2025 • 11:00

Selvom maj egentlig er forårets sidste måned, er det nu at naturen for alvor vågner med udsprungne træer, nye fugle og insekter.

”Kom maj du søde milde”. Sådan går mange rundt og nynner i maj, for måneden bliver betragtet som årets første rigtige forårsmåned.

Klimaændringerne har dog skabt lidt forvirring, der var kortvarige milde forårsdage uden nedbør i både marts og april. Trods det er maj årets sidste forårsmåned, og overgangen til sommeren.

Bøgeskoven udspringer sidst i april

Bøgen er Danmarks nationaltræ.

Østjyderne oplever ofte de første bøgetræer med udsprungne blade i begyndelsen af april. På Bornholm sker det sidst på måneden og det har flere årsager. Østersøens kolde vand sænker øens temperatur og længden af bøgetræernes vintersøvn. Efterårets varme vejr på Bornholm forsinker løvfaldet, så de bornholmske bøgetræer springer senere ud om foråret. I gamle dage fik øens skolebørn ”bøgefri” når bøgen sprang ud. Det var i begyndelsen af maj.



Udsprungen bøgeskov og hvide anemoner.

 

Hvide anemoner og lysegrønne bøge

Alle glæder sig over synet af en bøgeskov med lysegrønne blade og skovbundens hvide anemoner. Mere dansk kan det ikke blive.

Bøgetræet kaldes for et skyggetræ. Bladene danner en tæt mosaik der skaber skovbunden om til tusmørke, derfor har anemonerne travlt, alle planter har brug for lys.

Bøgeskove på morbund og muldjord

Den sure jord hvor der engang har vokset hedelyng, kaldes morbund.

Her findes ikke regnorme, de nedfaldne blade nedbrydes kun af jordens svampe. Muldjord er derimod en fed jord med regnorme, bænkebidere og andre smådyr der langt hurtigere kan nedbryde efterårets nedfaldne blade. Der er stor forskel på plantelivet i en bøgeskov på morbund eller muldjord. Hvis bøgeskoven vokser på mordbund er floraen fattig. Foruden græs er der blåbær og liljekonvaller. Floraen på muldjord er meget rigere. Gule og hvide anemoner, lærkespore, bingelurt, almindelig lunge urt, ramsløg, guldnælde, vorterod, skov violer og andre.



Ramsløg blomstrer i maj, også blomsterne kan spises.

 

Fugletræk i bølger

Fugle der har overvintret sydpå, ankommer i bølger.

De første er lærker og viber. Anden bølge er stære, sangdrosler, hvide vipstjerter, traner, bekkasiner og de første landsvaler. Den tredje bølge af trækfugle kommer fra Afrika i starten af maj. Det er alle sangfuglene: løvsanger, skovsanger, rødstjert, fluesnapper og nattergale. På samme tid ankommer gøgen, samt dige og bysvaler.

Sidst i maj kommer tornskader og mursejlerne. De sidste vil derefter flyve skrigende over byernes tage på jagt efter flyvende insekter. Hvepsevågen er forårets sidste trækfugl. Den store rovfugl har overvintret i Afrikas regnskove, og ankomsten er nøje tilpasset fuglenes og ungernes føde, som er skovens hvepsebo med fede hvepselarver. Når de har spist i august, flyver hvepsevågen retur til Afrika.



Den lille skovflåt kan i vore dage overføre både en virus og bakterie.

 

Trælse bladlus og væmmelige flåter

Forårets tørke har nok ødelagt livet for de irriterende stik myg, men ikke for farlige flåter.

Allerede i marts fik vores lille gravhund en flåt med hjem efter en skovtur. Desværre kan flåter overfører bakterien borrelia og en meget sjælden virus. Trods det kan man roligt gå en forårstur i skoven hvis man bliver på stien, og ikke bevæger sig ind i vegetationen. Hvis man alligevel får nogle flåter med hjem skal de fjernes.

Med tanke på naturens trusler er der farlige ulve i Jylland, vildsvin i Skåne og giftige skorpioner i hele Sydeuropa. Flåter er små og irriterende væsener man skal passe på.

I maj kommer bladlusene. De er klækket som larver fra overvintrende æg, der laver store irriterende bestande i løbet af foråret. Senere bliver de til vingede bladlus der flyver rundt og laver nye samfund. Selv om haveejere, landmænd og gartnere hader dem, udgør bladlus en vigtig fødekilde for småfugle og andre insekter. Mariehøns elsker bladlusene larver, myrer indsamler bladlusenes søde afføring som føde til boets dronninger.



Kærulden kan minde om den amerikanske bomuld.

 

Når kærulden tæppebomber

Med vinden som flyveleder føres den bomuldslignende kæruld sine frø over mosen.

Allerede i marts blomstrende mosernes kæruld, senere ses de hvide hår der minder om små dansende elverpiger. Når mosekonen brygger sin tåge over mosen pirrer de vores fantasi. Med lidt god vilje minder ulden lidt om sydstaternes fiberrige bomuld. I ældre tider plukkede bornholmerne kærulden til fyld i dyner og puder.

Fuglesangen i maj

En skovtur i april er lydmæssigt en anden oplevelse end i maj.

Når alle sangfuglene er kommet fra Afrika er der næsten en overvældende fuglesang. Det et svært at høre forskel på de mange forskellige sangfugle. Det nemmeste er naturligvis bare at nyde skovturen. Hvis man vil lære fuglenes sang at kende, kan man tage med på ture med øens fuglefolk, eller med sin mobiltelefon hente en app med danske fuglestemmer.

BREAKING NEWS

Den smukkeste fuglesang har solsorten.

Desværre er bestande gået voldsomt tilbage på grund af den afrikanske Usutu-virus, der har bredt sig mod nord. Nordiske solsorte trækker om efteråret til Frankrig og hjemtager smitten til Danmark. Med et forsigtigt bud er 60 procent af landets solsorte forsvundet.



Månedens blomst. Den smukke orkide med navnet tyndakset gøgeurt.

 

Månedens blomst

I maj er der mange kandidater til månedens blomst.

Grøftekanternes vilde gule tulipaner er en bornholmsk specialitet og vokser alle steder. De er mere sjældne i det øvrige land. I slutningen af maj inddeles øens marker i gule firkanter når rapsen blomstrer.

Måske er den blegblå anemone øens nationalblomst, den farvevariant findes ingen andre steder i verden. Skulle bornholmerne selv vælge en nationalblomst må det være den smukke orkide med navnet tyndakset gøgeurt. Dels fordi planten er mere almindelig på Bornholm end andre steder i landet.

Tyndakset gøgeurt har en højde på 20 – 40 centimeter med en lang tynd stilk uden blade. De grønne blade sidder forneden i en lav krans, enten med sorte pletter eller uden. Den vokser især i småskove med aske og elmetræer, samt i mange af øens grøftekanter. Navnet gøgeurt har arten fælles med andre arter orkideer. Det skyldes sikkert at de blomstrer når gøgen ankommer.

Tag ud i den bornholmske natur og hør gøgen kukke, nattergalen synge og se den flotte lysegrønne bøgeskov. God tur.



De vilde gule tulipaner beundres af mange. Måske skyldes de ældre tiders dyrkning i landbohaver.

 

 



Kvækkende grøn frø i mosen Gråmyr ved Gudhjem.

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT