Under alle omstændigheder bliver det efter lang tids venten, når troubadouren efter alt at dømme indtager scenen.
Bjarne, nu skal du omsider optræde – hvordan har du det med det? Står du som en travhest og tripper?
– Fuldstændig! Jeg er som en travhest på fuld kost, og jeg glæder mig som en liten bælla til juleaften. Det er min første optræden siden før jul, så det er stort, siger Bjarne Kure.
Er du mere nervøs end vanligt?
– Haha, se, dét kan jeg fortælle dig om på torsdag ved halv seks-tiden. På en eller anden måde føler jeg mig utroligt velforberedt, jeg har haft ekstra tid til forberedelsen, så jeg føler mig egentlig utroligt rolig ved det, jeg skal lave, men der er heller ingen tvivl om, at når først jeg kan høre publikum snakke i salen, og tiden nærmer sig, så kommer nerverne også. Så er det nu, og jeg skal være på, som om jeg er scenevant, og når man ikke har optrådt i et halvt år, så .... det er det, der kan give mig nerver, for kan man blive rusten i forhold til at optræde?