Besøgsrestriktioner ophæves for pårørende

Besøgsrestriktioner ophæves for pårørende
Kommandanthøjen i Rønne er et af regionskommunens sociale botilbud. Arkivfoto: Allan Rieck
| 18. FEB 2021 • 12:10

18. FEB 2021 • 12:10

CORONA

Først blev besøgsrestriktionerne ophævet på øens plejecentre, og nu har Social- og Ældreministeriet orienteret kommunen om, at Styrelsen for Patientsikkerhed også har besluttet at ophæve de midlertidige besøgsrestriktioner, som har været gældende for øens sociale botilbud.

Lave smittetal og vacciner er baggrunden for ophævelsen, oplyser Bornholms Regionskommune i en pressemeddelelse, som fortsætter:

Bornholms Regionskommune har modtaget en formel ophævelse af de midlertidige besøgsrestriktioner, der har været gældende for vores sociale botilbud grundet risikoen for smitte med corona. Det betyder, at pårørende frit kan besøge deres kære uden restriktioner, og at beboerne igen kan benytte deres fælles arealer og ikke er henvist til deres egne værelser.

Baggrunden for ophævelsen af restriktionerne er ikke mindst, at Bornholm har holdt et meget lavt smittetal gennem mange uger.

Selv om besøgsrestriktionerne ophæves, understreges det, at de gode hygiejnevaner, systematiske test blandt personalet samt brugen af værnemidler hos de ansatte bliver fastholdt.

Der er endnu heller ikke adgang for de frivillige hjælpere.