Analyse: Skyerne hænger over toppen af bakken

Med godt to år til næste valg er kommunalbestyrelsen nu næsten halvvejs i perioden. En status indtil nu skal have to ben at gå på, hvis den skal være nogenlunde retvisende.

Indtil nu har himlen været rimelig klar. Men ude i horisonten trækker visse skyer op, der godt kan gøre periodens anden halvdel en hel del mere dramatisk. Er der torden gemt i de skyer, og holder de sig fremme på himlen tilstrækkeligt længe, kan de også spille ind på næste valg.

Endnu hersker roen. Samarbejdet mellem borgmester Winni Grosbøll (S) og de fire partier, der gjorde hende til borgmester, forløber på en måde, som de fem involverede parter er godt tilfredse med.

Mest synligt er det kommet til udtryk i Snorrebakken-sagen. Man gætter næppe helt forkert ved at tro, at hverken SF eller Enhedslisten havde taget den sag så gelinde, som det nu er sket, hvis det kuldsejlede og nu også politiundersøgte byggeri var foregået under en borgerlig borgmester.

 

Leif Olsen og Morten Riis har været pudler mere end pitbulls omkring Snorrebakken

 

Men Leif Olsen (SF) og Morten Riis (EL), nu viceborgmester, har været pudler mere end pitbulls omkring Snorrebakken. Det kan vanskeligt skyldes, at ikke også de har tænkt deres. Begge har bare også haft tungerevejende hensyn om ikke at ville være til besvær.

Så for en første overfladisk betragtning sidder Winni Grosbøll mere sikkert på magten end længe. Hun sidder frem for alt mere bekvemt end i sidste valgperiode, hvor hun med egne ord følte sig ensom, bragt i stolen som hun dengang var af Venstre, hvis samarbejdende linje blev ændret, da Søren Schow trådte i stedet for Steen Colberg Jensen som leder.

Fra den nye valgperiode findes der kun to eksempler på, at partierne bag Winni Grosbøll ikke også har stemt med Winni Grosbøll: Sidste forår skabte daværende viceborgmester Anne Thomas (AL) et alternativt flertal imod, at al kommunens bortforpagtede jord skal dyrkes økologisk – inklusive Bornholms Landbrug & Fødevarers frimærkestore forsøgsmark. Og i september gik Alternativet og Kristendemokraterne imod at rykke 10. klasseeleverne til Campus Bornholm, hvad Venstre i stedet hjalp med at vedtage.

Bortset fra det har alt synligt åndet borgfred. Da næste års budget for nylig faldt på plads, var endda også de tre borgerlige grupper med i folden. Alle ville gerne sætte præg på et besværligt budget, og særligt ville alle gerne tage del i at redde så meget velfærd som muligt.

For de borgerlige partier blev prisen, at der i stedet blev skåret på det fremadrettede: På Business Center Bornholm og på turistinformationen, på fødevarestrategien, kommunens fundraising og indsatsen for at skaffe nye skatteydere ved at håndhæve bopælspligten. Og på Bright Green Island, hvis fremtid nu ser mere broget end ligefrem bright ud: Det eneste punkt blandt de nævnte, som partierne bag Winni Grosbøll får sværere end de borgerlige ved at forklare vælgerne om to år.

Til den tid kan en hel del se anderledes ud, og både truslen mod freden og næste valgs helt store joker er Snorrebakken-sagen. For første gang har borgmesteren og hendes folk nu ikke mere hånd i hanke med sagen om at samle kommunens administration på færre adresser, startende på toppen af bakken i Knudsker.

Fra og med 25. september er hovedaktøren i den sag nu pludselig Bornholms Politi. Her har politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen efter eget udsagn tænkt sig at bruge al nødvendig tid på at komme til bunds i, hvad der er op, og hvad der er ned.

 

Munder politiets arbejde til syvende og sidst ud i, at nogen bliver sigtet og senere tiltalt, kan kalenderen vise 2021, før sagen når retten. Mod enden af den kalender lyser datoen 16. november allerede op som dagen for det næste kommunalvalg

 

Som man oftest ser det med den slags, har efterforskningen fra start været fuldkommen mørklagt. Men den vil nærmere tage måneder end uger fra nu, må man forstå. Munder politiets arbejde til syvende og sidst ud i, at nogen bliver sigtet og senere tiltalt, kan kalenderen vise 2021, før sagen når retten. Mod enden af den kalender lyser datoen 16. november allerede op som dagen for det næste kommunalvalg.

Selv hvis politisagen går i sig selv, har sagen også endnu et spor: Ankestyrelsen ser for tiden på, om medlem af kommunalbestyrelsen René Danielsson (DF) skal have udleveret henved 700 hidtil tilbageholdte e-mails. Selv hvis intet kriminelt har fundet sted, kan også de mange mails sikre sagen holdbarhed helt frem til valget. For forhold kan godt være kritisable også uden at være kriminelle.

Ifølge eksperterne har René Danielsson en god sag i Ankestyrelsen. For som den klare hovedregel skal kommunalpolitikere have udleveret alt, hvad de beder om. Fordi de står med det øverste ansvar, går deres ret til dokumenter langt videre end borgerne og pressens ret via offentlighedsloven.

Som professionel soldat har René Danielsson i perioder de seneste to år ageret, som var han i krig. Den største forskel fra hans hverdag på Almegårds Kaserne har været, at han ikke agerer enmandshær, når han har uniform på.

Det har særligt været gældende i Snorrebakken-sagen. Med sin vedholdenhed har han tyndslidt sit forhold til alt og alle bag Winni Grosbøll. Han har bortsprængt flere broer, end ingeniørtropperne gør på et årti. Til gengæld vidner læserbreve, Facebook-kommentarer og megen snak ved kølediske om, at han på samme konto har fået store mængder vælgere bag sig, i hvert fald hvad angår Snorrebakken.

Den eneste ret sikre spådom om valget om to år handler om, at René Danielsson igen vil gå frem. Det skal gå mærkeligt for sig, hvis han ikke lægger yderligere alen til den 16-dobling af sit stemmetal, som han med 1.545 personlige krydser kunne tage med sig fra det seneste valg.

Langt det meste kunne dengang tilskrives de allersidste dages polemik om hans ungdommelige fortidsflirt med Dansk Front. Ved næste valg vil en eventuel ny fremgang til René Danielsson derimod skyldes en nutidig sag om stærkt væsentlig politisk substans. Der er kæmpemæssig forskel, også i forhold til hvor Danielsson vil kunne hente en fornyet fremgang fra.

For to år siden kom hovedparten af hans nyvundne stemmer fra Linda Kofoed Persson (DF), hans egen gruppeformand, der med 829 krydser høstede unaturligt få som spidskandidat for et parti, der blev fordoblet til fire mandater.

Så simpel behøver matematikken ikke at forblive om to år.

 

Skyerne kan også trække over

 

For Socialdemokratiet er både skrækvisionen og den eneste helt nærværende trussel mod magten på Bornholm, at René Danielsson ene mand trækker et afgørende firecifret antal stemmer hen over midten. Hos Winni Grosbøll alene er der 5.447 af slagsen at gå efter, og ved valget i 2013 var tallet så højt som 7.605.

Det forudsætter et Snorrebakken-valg, og om det kommer, ved ingen endnu. Skyerne kan også trække over. Bornholms Politi kan længe før valget have afsluttet sagen uden at sigte eller tiltale nogen. I så fald kan Snorrebakken være om ikke glemt om to år, så i hvert fald have taget plads i geleddet som et valgtema mellem mange andre.

Bliver det derimod et Snorrebakken-valg, i for Socialdemokratiet værste fald på bagkant af en retssag, så ligner det en valgkamp, der bliver henved umulig at føre. Fordi den mulighed findes, er Winni Grosbøll for tiden ikke den stærkeste dame i bornholmsk politik. Den rolle har for tiden politidirektøren.