56-årig måtte i kachotten og dampe af

56-årig måtte i kachotten og dampe af
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| 24. OKT 2020 • 08:19
Af:
torben-oestergaard-moeller

24. OKT 2020 • 08:19
DØGNRAPPORTEN

Bornholms Politi anholdt ved to-tiden fredag nat en 56-årig mand ved Circle K i runddelen ved Zahrtmannsvej og Aakirkebyvej i Rønne.

– Han kunne ikke finde ud af at opføre sig ordentligt, siger vagthavende ved Bornholms Politi.

Der var en gruppe unge mennesker på 10-12 stykker forsamlet, som stod og festede og drak lidt, hvilket der har været tendens til i den senere tid, oplyser han.

– Og den 56-årige blandede sig med de unge, siger vagthavende.

– Han kaldte patruljen ukvemsord og overtrådte Ordensbekendtgørelsen, så vi tog ham med på stationen, så han kunne falde lidt ned.

Resten af selskabet opløste sig ved samme lejlighed.