Det fortæller Skovlund Efterskole i en pressemeddelelse.
Prøven har forkortelsen CPE, som står for Cambridge English: Proficiency.
"Det er den højeste eksamen i engelsk, man kan tage i hele verden. Den tages normalt af universitetsstuderende, som skal ud i verden og undervise, og bruges til at bevise, at de kan begå sig på engelsk på et universitetsniveau," fortæller skolen.
Den 21. maj satte Frida Harup Norreen sig ind til den først prøve. Hun skulle igennem fire prøver, der skulle teste, hvor godt hun mestrer det engelske sprog. Prøven er dog ikke ligesom en normal engelskeksamen. Man skal ikke blot kunne gøre sig forståelig på engelsk, men bruge de helt korrekte gloser i forskellige situationer.