Paulus griber tilbage til den jødiske påskefejring. Her var det foreskrevet, at alt gæret brød skulle fjernes fra hjemmet, så man kun spiste ugæret brød i påskeugen. Surdejen er her et billede på synden, der gennemsyrer vores tanker, ord og handlinger og forpester menneskelivet. At blive kristen er at få renset synden ud i kraft af Jesu offer på korset. Så skal vi ikke på ny lade synden gennemsyre vores liv, men i stedet leve i et kontinuerligt opgør med den.
Kristi offer for vores synder udpeger et mål for os – nemlig et liv, hvor vi er synden kvit. Sådan sætter langfredag os til at gøre op med synden. Ligesom Kristus døde for vores synder, skal vi slå synden i vores liv ihjel.
Påskedag sætter os dernæst til at leve et liv i retfærdighed. Når jøderne fejrede påskefesten, spiste de kun ugæret brød en hel uge. Det var for dem et kendetegn på påskens glædesfest, fejringen af Guds store befrielsesaktion. Sådan er vores liv bestemt til at være et liv i lyset af Guds store befrielse af os ved Jesu opstandelse. Dødens magt er brudt, den Onde har ikke noget at true os med. Vi må leve hele vores liv i lyset af Jesu opstandelse som en glædesfest og forsmag på livet i Guds evige rige. Et kendetegn på, at vi lever i lyset af opstandelsen, er, at vi praktiserer syndens modsætning: retfærdighed, godhed, kærlighed.
1 Kor 5,7-8