En fest, der skiller #2

Lørdag. Gudsrigets fest skiller os i dem, der tager imod indbydelsen, og dem, der afslår den. Det betyder ikke, at det grundlæggende bud om næstekærlighed gælder mindre i forhold til ham eller hende, der har afslået invitationen til gudsrigets fest. Og samtidig betyder det, at der er en særlig forpligtelse til at elske og give sit liv hen for den, jeg skal dele bord med i Guds rige.

I dette liv har bordfællesskabet i Guds rige et synligt udtryk i bordfællesskabet om nadveren. Den, jeg fejrer nadver med, er jeg også forpligtet på. Vi får et særligt kærlighedsfællesskab gennem måltidsfællesskabet. I oldkirken og også nogle steder i kirker i dag er nadveren knyttet sammen med et egentligt måltid, som kaldes et "agapemåltid", det vil sige et kærlighedsmåltid. Denne tradition bekræfter sammenhængen mellem måltidsfællesskab, kærlighedsfællesskab og gensidig forpligtelse på hinanden.

Nadverfællesskabet har ikke til hensigt at stille nogen uden for Guds rige. Men nadverfællesskabet er knyttet sammen med troen på, at Jesus i kærlighed satte sit liv til for os, derved gav os livet og nu forpligter os til at sætte livet til for hinanden. Nadveren knytter os altså på den ene side til Kristus og hans offer og på den anden side til hinanden og til at ofre os for hinanden. Nogle vil opleve nadverfællesskabet som ekskluderende, fordi de ikke ønsker at være knyttet sammen med Jesu offer eller med de andre kristne. Sådan kommer nadveren til – ligesom gudsrigets fest – at skille dem, der tager imod indbydelsen, og dem, der afslår den.

1 Joh 3,13-18