Gæsterne, der havde booket billet til bussen, måtte derfor gå om bord på færgen til afgangen klokken 16.30, hvorefter de blev transporteret af en shuttlebus fra Ystad til København, oplyste Molslinjens pr- og kommunikationschef, Jesper Maack, mandag.
Her havde rederiet, som i samarbejde med Herning Turist driver fjernbusselskabet, endnu ikke fået yderligere meldinger om årsagen.
Tirsdag formiddag oplyste Jesper Maack, at han fortsat ikke kendte de nærmere detaljer om, hvad der forårsagede kørselsforbuddet, men at det angiveligt skulle have noget at gøre med lovgivningen i Sverige kontra Danmark.
Charlotte Tornquist uddyber, at der jævnfør dansk lovgivning skal være minimum en millimeter mønsterdybde og jævnfør svensk lovgivning skal være fem millimeter mønsterdybde.