Derfor ringede Øresundsbroen aldrig til Molslinjen

Broløbet kostede færgepassagerer penge til nye billetter. Nu er der truffet en endelig beslutning.

Broen: Vi havde advaret bilisterne. Rederiet: Det er broens skyld.

Cirka sådan kan det koges ned, når Øresundsbroen og Bornholmslinjen skal finde ud af, hvem der skal kompensere de færgepassagerer, som fik en streg i regningen søndag efter Folkemødet. Det var faktisk en dobbeltstreg i regningen. For ud over at komme mange flere timer sent til Ystad og dermed misse færgen til Bornholm, måtte de rejsende også købe nye billetter til en højere pris.

Molslinjen ville ikke refundere udgifterne, men Øresundsbroen åbnede for at finde en løsning.

– Vi må tale med Molslinjen om, i hvilket omfang det her er, og hvilke færger, det drejer sig om. Det er første gang, jeg hører om det. Vi kommer til at kigge på det i løbet af ugen og tage kontakt til Molslinjen. Vi håber at kunne finde et svar i løbet af denne uge, sagde Jens Rogmark, der er salgschef hos Øresundsbroen den 16. juni.

Molslinjens kommunikationschef, Jesper Maack, meldte sig efterfølgende villig til at besvare et opkald fra Øresundsbroen.

– De er velkomne til at ringe. Vi vil gerne tale med dem. Hvis de har lyst til at give os et kald, skal vi nok tage telefonen, sagde kommunikationschef Jesper Maack. Mere skete der ikke i sidste uge.

Besked fra jurister og leverancechef

Har I hørt fra broen?

– Nej, vi har ikke hørt fra broen. Vi havde på baggrund af omtalen forventet et opkald, men det har vi ikke fået, siger Jesper Maack den 24. juni.

Det må Øresundsbroen have en forklaring på.

Hvad har I fundet ud af i forhold til de rejsende, der ikke nåede færgen på grund af mange timers kø på broen?

– Jeg talte internt i sidste uge, og som udgangspunkt så giver vi ingen kompensation for ekstra udgifter i det her tilfælde. Vi gik ud i god tid og sagde, at rejsen over broen ville komme til at tage længere tid. Efterfølgende var der uheld på broen med biler og ambulancer, som vi ikke havde regnet med. Vi har informeret i god tid om forsinkelser, og det er meget beklageligt, at det tog endnu mere tid, end vi havde regnet med. Men vi kan ikke gå ud og give kompensation til dem, der har misset deres færger. Desværre ikke, siger Jens Rogmark fra Øresundsbroen.

Du sagde, at I ville tale med Molslinjen om det. Har I gjort det?

– Nej, da jeg fik besked fra vores jurister og leverancechef, synes jeg ikke, der var behov for at tale med Molslinjen. Men det er vældigt få henvendelser, vi har fået til vores kundetjeneste om det her. Der er meget få, der har ringet. Det er beklageligt, men mange kunder har haft forståelse for, hvad der er sker, siger Rogmark.

Kun én person

Salgschefen sagde den 16. juni, at man naturligvis var velkommen til at klage til Øresundsbroen.

Hvor mange kunder har henvendt sig med et konkret krav til jer, fordi de missede færgen på grund af ventetiden?

– Én

Når det nu kun er én person, der har henvendt sig, vil I så ikke pr. kulance give vedkommende kompensation?

– Nej, vi følger den linje, som vi holder. Så selvom det kun er én person, udbetaler vi ikke nogen kompensation. Det håber jeg, personen har haft en forståelse for. Dem, der sejler med Bornholmslinjen, kører jo også ofte over broen, så jeg håber, de synes, det er godt alle de andre dage, siger Rogmark.

30 minutter mens folk gik på motorvejen

Med broens nej til kompensation er der kun Molslinjen tilbage.

Giver Øresundsbroens afvisning anledning til at ændre jeres holdning angående kompensation for de rejsende, der har måttet købe nye, dyrere billetter?

– Nej, det gør det ikke. Jeg ved godt, at det er svært at tale om skyld i det her. Men hvis der skal peges på ét eller andet, hvor der skal lægges noget skyld, så er det hos dem og ikke hos os, siger Jesper Maack.

Hvor mange klager har I fået fra jeres rejsende over, at de skulle købe dyrere billetter, fordi de ikke nåede færgerne?

– Vi har fået 30 henvendelser via kundeservice. Det kan være nogen, der siger, om de kan få refunderet. Det kan være andre, der siger, hvor de skal gå hen med deres krav. I den kasse, der hedder henvendelser søndag (i forbindelse med broløbet, red.), ligger der 30. Det synes jeg ikke er ret mange, siger Maack.

Hvor mange klager får I da normalt efter en overfart?

– Det er klart, at hvis vi har en hel færge med 1.000, 1.200 eller 1.500 mennesker, hvor der er sket noget, og hvor ansvaret ligger hos os - der kan vi godt få mange henvendelser, og der beder vi dem altid om at tage fat i kundeservice, siger kommunikationschefen.

Hvad har det kostet jer ekstra, at de rejsende skulle med en anden færge end den, de oprindeligt havde bestilt til?

– Jeg har ikke gjort det op, hvad det endelige beløb vil være. Men med 30 klager er det ikke voldsomt store beløb, vi snakker om, så i den store sammenhæng er det ikke ret mange penge. Men hvis man får en regning på 500 kroner, så er det da træls for mange, siger Jesper Maack.

Når det ikke er et større beløb for jer, hvordan kan det så være, at I ikke bare refunderer prisforskellen på billetterne til de rejsende, der ikke nåede færgen på grund af de mange timers broløbsforsinkelse?

– Det gør vi ikke, fordi der er nogle principper i det her. Det er ligesom i Danmark, når det er forureneren, der betaler, har vi også nogle principper her. Det er Øresundsbroen, der er skyld i det, hvor det er en fuldstændig håbløs afvikling af det her. De har sagt, at der vil komme voldsomme forsinkelser, men på broens statusside stod der ”30 minutter”, mens folk nærmest gik rundt på motorvejen og ledte efter vand. De har sikkert ret juridisk i forhold til ikke at ville udbetale kompensation, men det er helt åbenlyst ikke vores skyld, at folk sidder der, siger Jesper Maack.