Fredag 31. juli lagde Knudsker Stadion baner til det traditionelle mixstævne i krocket, hvor i alt 20 spillere fra klubberne i Nexø, Hasle og Knudsker mødtes.
Dagen igennem blev der spillet lange og gode kampe i solskinsvejr, beretter Britta Sjøstrøm.
Turneringen var opdelt i tre puljer, og da de sidste opgør var færdigspillet, stod følgende vinderpar klar:
Pulje 1: Mogens Olsen - Nexø og Aase Nielsen - Nexø
Pulje 2: Gunnar Birkholm - Nexø og Berner Lind - Knudsker
Pulje 3: Kirsten Wessman - Nexø og Birgit Andersen - Nexø'
Der blev efterfølgende rundet af på sædvanlig vis, da deltagerne samledes til det årlige medlemsmøde samt fælles spisning på stadion.