– Vi spiller lige op med begge par. Jeg er sgu lidt træt af mine egne nerver, at jeg ikke håndterer det bedre i slutningen af sættene, fortæller Mathias Christiansen i et interview med DR efter kampen, hvor han også pegede på, at parret skulle have været lidt mere cool på serve-returneringen.
Alexandra Bøje, som kommer fra Horsens, er også skuffet, fremgår det af interviewet.
– Vi har spillet os chanceløse i at gå videre nu, så den rammer lidt hårdere end i går. Men trods det, så synes jeg, at vi spiller en rigtig god kamp, siger Alexandra Bøje.
Det bornholmsk-jyske par spiller mandag morgen dansk tid mod det australske par Leung og Somerville, men uanset resultatet af den kamp, så går danskerne altså ikke videre gra gruppespillet.