Ny sejr til Aagaard

Ny sejr til Aagaard
Thomas Aagaard vandt spurten i lørdagens A-løb i Værløse foran Mathias Larsen (tv) og Rasmus Bjerg Wallin. Foto: BHS-PL Beton Bornholm
NOTITS | 7. APR 2024 • 16:55
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS
7. APR 2024 • 16:55

Rytterne fra det bornholmske cykelhold BHS-PL Beton Bornholm har fået en forrygende start på 2024-sæsonen, og i lørdags fejrede holdet nye triumfer, da europamesteren på bane, Thomas Aagaard, påny viste sin hurtighed og vandt A-løbet i Værløse. Emil Scandorff Iversen blev nummer fem, mens Mikkel Øritsland kørte i mål som nummer ni – ni sekunder efter vinderen.

Blandt de slagne ryttere på målstregen var den professionelle Rasmus Bjerg Wallin fra det norske Uno X-hold, der besatte tredjepladsen. Andenpladsen gik til Mathias Larsen fra Airtox-Carl Ras-holdet.

Så sent som i forrige weekend vandt Thomas Aagaard anden etape i etapeløbet 3 Dage i Nord – et løb, hvor den samlede vinder blev BHS-PL Beton Bornholm-rytteren Martin Szokody, mens det blev til en fjerdeplads på tredje etape.

Påskelørdag blev holdkammeraten Victor Grue Enggaard nummer tre i Bording Cup-løbet i Jylland.