Landstræner kommer på besøg

NOTITS | 2. DEC 2024 • 15:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
2. DEC 2024 • 15:00

I begyndelsen af 2025 får Bornholm besøg af landstræner Andrée Jeglertz, som er på vej Danmark rundt på en seminarturné, hvor han fortæller, hvordan kvindelandsholdet i fodbold træner.

Den 17. januar besøger han Rønne Idrætshal, hvor andre trænere får det, DBU kalder en unik mulighed for at kigge bag kulisserne på kvindelandsholdet. Andrée Jeglertz giver et indblik i, hvordan holdet træner og forbereder sig til kommende kampe. Han vil også fortælle om lederskab på landsholdet, og efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

– Jeg vil på seminaret fortælle om, hvad vi prioriterer i træningen forud for kommende modstandere, og hvad vi synes er vigtigt for, at alle spillere kan præstere på et internationalt niveau. Derudover vil jeg komme inde på, hvordan vi skaber dynamiske møder og landsholdssamlinger, hvor spillerne føler sig involverede og engagerede, fortæller Andrée Jeglertz på DBU's hjemmeside.

FÅ ABONNEMENT