Herefter vil en jury - som består af medlemmer af Bornholms Idrætsråd, DGI Bornholm og Bornholms Tidendes sportsredaktion - vælge tre nominerede i hver kategori samt udvælge vinderen af sportsprisen og talentprisen, mens vinderen af lederprisen vil blive bestemt via sms-afstemning, som alle bornholmere kan deltage i.
Men i første omgang er det op til jer, kære læsere, at komme med jeres bud på, hvem I mener, der bør hædres. Vi er klar til at tage imod jeres indstillinger og hellere i dag end i morgen. Fortæl os, hvem I ser som det største stjerneskud på talenthimlen, hvilke ledere der bør hædres for deres indsats, og hvem der fortjener sportsprisen. Mange bornholmere har konstant gode oplevelser i klubberne og foreningerne, men der er alligevel projekter, som stikker ud og er noget helt særligt.
Sådan gør du
Send en kort, motiveret indstilling på din kandidat eller dine kandidater til Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne, mærket Sportspris. Du kan også sende den som mail til sporten@tidende.dk. Vi skal have din indstilling senest torsdag den 6. januar 2022 klokken 12.
Alle, der sender os forslag, deltager i en konkurrence om en kurv med lækre bornholmske produkter.