Men næsten som det var planlagt, var en tidligere militarypony sat til salg, Solvangs Morning Surprice. Og trods tabet af sin stjernepony, Dharma, pressede Ciljas mor på for at Cilja skulle prøve Surprice. De to virkede som et godt team, og der blev taget en hurtig beslutning, og 14 dage efter stod Surprice i stalden hjemme på gården hos Cilja. Samtidig blev der erhvervet sig en anden pony, Bosagergårds Bonetta. Denne pony er dog noget mere udfordrende og kræver en del mere arbejde, før det helt spiller, men er et godt supplement.
Cilja har knoklet på med at lære sin nye ponyer at kende og prøve nogle stævner af, for at se hvilke mål ville være realistiske. Og man må sige, at specielt Solvangs Morning Surprice (i daglig tale Superman) er et super match, for det er bare gået derudaf i sæsonen 2021, og det har i den grad været en fornøjelse at være med på sidelinjen som daglig underviser.
Cilja og Solvangs Morning Surprice (Superman) opnåede i 2021:
- andenplads ved DM individuelt
- andenplads ved DM hold
- andenplads til NM for hold for ponyer
- og niendeplads individuelt til NM (kun en enkel bom i ridebanespring skilte Cilja og Surprice fra 3. pladsen (bronze)
- nr. 1 på Dansk Ride forbunds rangliste for ponyer indenfor military, blot efter at have kendt hinanden mindre end et halvt år.
Udover det har Cilja opnået en hel del fine resultater til de forskellige stævner i løbet af året på hendes to ponyer. Cilja ligger nr. 13 på Dansk Ride Forbunds rangliste på sin anden pony Bosagergårds Bonetta.
Yderligere kan nævnes, at i 2020 og 2019 lå Cilja henholdsvis nummer seks og ni på sin mindre kategori 2-pony, Conny Walker, som hun også vandt DM på i de samme to år. På denne pony har hun også været bornholmsmester i spring i 2019.
Det beundringsværdige ved Cilja er, at hun aldrig springer over, hvor ”gæret er lavest”. Med sine blot 14 år styrer hun med hård hånd både skolen, venner, pligter og sine ponyer. Man kommer ikke sovende til disse resultater, og enhver eliterytter ved, at det kræver træning efter træning uge efter uge, måned efter måned og år efter år for at nå sine mål. Det handler lige så meget om samspillet mellem pony og rytter, så ud over træning er der også en masse social, leg og hygge med ponyerne.