Ruten går på tværs af øen fra Bornholms Kunstmuseum på Helligdommen til Rønne Stadion Nord. Har man lyst til kun at løbe 10 kilometer, kan man løbe eller gå med fra Klemensker.
– Vi ved, at mange løbere lige venter og ser vejret an, men lige nu loves der fredag meget svage vinde fra øst, fortæller Claus Clausen i en pressemeddelelse.
Starten går klokken 10 fra kunstmuseet og en time senere i Klemensker. Der er fælles transport fra Rønne Stadion Nord til startstedet. Ideen er, at man sætter sin bil ved mål, tager bussen ud og løber hjem. Skal man løbe eller gå fra Klemensker, henviser Viking Atletik til BAT.