DM-bronze til Terese Møller
Terese Møller spurtede sig til en bronzeplads på ryggen af Orval. Foto: Torben Ager

TRAVSPORT | BORNHOLM | GRATIS
13. SEP 2021 • 13:21
Kjeld Lundbæk
Journalist

DM-bronze til Terese Møller

De to bornholmske deltagere, Terese Møller og Michala Haagensen, gjorde begge en god figur, da der søndag blev redet om det danske mesterskab i monté på Fyns Væddeløbsbane i Odense. Terese Møller sluttede på en bronzeplads med seks point, mens Michala Haagensen blev nummer fire med fem point.

I første afdeling red Michala Haagensen hesten Caroline Lund ind på en andenplads, mens Terese Møller, der kort før opløbet snusede til en tredjeplads med Real Love, sluttede som nummer seks af de ti deltagere.

I anden afdeling havde Michala Haagensen ikke en chance for at forsvare sin andenplads på ryggen af French Quick. Ekvipagen lå længe på en klar sidsteplads, og det var først på opløbsstrækningen, at hesten levede op til sit navn og løb ind på en syvendeplads.

Terese Møller havde fået en lidt bedre hest, Orval, som efter en placering midt i feltet satte ind med en fantastisk spurt og sikrede sig en meget sikker andenplads. Dog flere længder efter Archibal Tamsen/Karina Madsen fra Aalborg, der også blev dansk mester.



Flere nyheder