Bornholms Padelklub slog topholdet

NOTITS | 9. APR 2024 • 13:30
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS
9. APR 2024 • 13:30

Bornholms Padelklubs førstehold leverede en storslået præstation, da det bornholmske mandskab i weekenden vandt 4-2 over det hidtil ubesejrede tophold i 3. division i Lunar Ligaen, Tårnby Titans.

Det var ellers et svækket bornholmsk hold, der stillede op i Tårnby, da bundsolide Sten Møller ikke var kampklar.

Holdkaptajn Lars Olsen måtte grave dybt blandt reserverne for at finde en afløser, og valget faldt på Klaus Vesløv. Det kom han ikke til at fortryde, da Vesløv med den til tider toptunede og lækre teknik spillede bundsolidt. På dagen sørgede han sammen med sine to makkere for to af BPK's fire sejre.

Per "Tordenstøvle" Kofoed og Tommy Jensen gjorde ligeledes rent bord i deres respektive doublekampe, mens Klaus Werner og Lars Olsen bidrog med hver en enkelt sejr.

Med sejren rykker Bornholms Padelklub op på tredjepladsen i 3. division.

Også klubbens andethold var på tur i søndags, hvor de tabte 1-5 til et stærkt Team Dragør. Her stod Martin Larsen og Claus "Ølle" Øllgaard for den enlige bornholmske sejr.