Bornholmer med til hold-VM

Bornholmer med til hold-VM
NOTITS | 5. APR 2024 • 11:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
5. APR 2024 • 11:00

Mathias Christiansen er med, når det danske herrelandshold i badminton spiller med i Thomas Cup i Kina om tre uger. Turneringen er også kendt som VM for herrehold.

Ved det seneste Thomas Cup i 2022 vandt Danmark bronze, og målsætningen er igen at få en medalje om halsen.

– På papiret ser det godt ud for os, og vi ser os selv som et af otte hold, der kan gå hele vejen, men der er mange om buddet, siger cheflandstræner Kenneth Jonassen på Badminton Danmarks hjemmeside.

Danmark skal i gruppespillet møde Malaysia, Hongkong og Algeriet.

Den bornholmske badmintonstjernes doublemakker – og kæreste – Alexandra Bøje er udtaget til kvindernes hold-VM, Uber Cup, som spilles samtidig.

Ifølge badmintonmediet Shuttlehard ligger Mathias Christiansen og Alexandra Bøje aktuelt til at blive udtaget til OL i Paris i sommer. Det bliver afgjort i slutningen af april.