Her er både fællesskab, foreningsliv, samt mental og fysisk sundhed nemlig i fokus, og derfor er filialdirektøren glad for, at fonden kan være med til at udvikle og sikre, at rammerne for foreningen er så gode som muligt.
– Jeg har altid selv været en del af foreningslivet og ved, hvor meget det fællesskab har betydet for min udvikling. Så da jeg fik mulighed for at komme forbi i Boxen og mærke alt den energi og fællesskabsfølelse, der strømmer ud af lokalet en råkold mandag aften, den kan man kun blive glad i låget af.
– Der er ingen tvivl om, at jeg er meget glad for, at fonden har kunnet støtte dette formål.
I Boxen ser de frem til at fortsætte arbejdet og fortsat tilbyde positivt og inspirerende fællesskab for alle, der ønsker at forbedre deres livsstil gennem funktionel træning, afslutter Charlotte Nielsen.
The Box Formerly Known As tilbyder funktionel holdtræning dagligt. Foreningen holder til på Møbelfabrikken i Nexø, har været aktiv i 10 år og tæller i øjeblikket 75 medlemmer.