Trøst efter sygemelding: Særligt en ting har han lært

Borgmester Jacob Trøst er så småt vendt tilbage til kontoret på Snorrebakken, og han føler sig 100 procent klar til at vende tilbage. Han har særligt lært, hvor grænsen går og føler faktisk, at han med den nye erfaring i bagagen kan passe sit arbejde endnu bedre i fremtiden. 

– Når jeg sætter mig i stolen, føles det som alle de andre gange, jeg har sat mig i stolen.

Sådan lyder det fra borgmester Jacob Trøst (K), der fredag kortvarigt er tilbage på borgmesterkontoret på Snorrebakken efter sin sygemelding. Ja, faktisk var han allerede lige kort forbi torsdag, fortæller han.

– Jeg mødte ind i går (torsdag red.) og mødtes med min sekretær, kommunaldirektøren og Morten Riis for lige at aftale det praktiske. Det er dejligt at være tilbage. Det føles godt, synes jeg.

Hvornår kunne du mærke, at du var klar til at vende tilbage?

– Inden efterårsferien tænkte jeg, at det gik den rigtige vej, og hvis det fortsatte sådan, troede jeg på, at jeg kunne tage på arbejde efter ferien. Det er svært, for det er jo ikke brækket ben eller sådan noget, som man tydeligt kan se, men jeg kunne mærke, at jeg havde energien og lysten til at komme tilbage. Og jeg glædede mig også.

– Jeg sad på et tidspunkt i bilen efter at have været ude at handle, hvor jeg begyndte at glæde mig til at komme tilbage og hilse på folk igen. Det tog jeg som et godt tegn, og der blev jeg klar over, at nu var det ved at være, siger Jacob Trøst.

For stort arbejdspres

Borgmesteren blev sygemeldt den 16. september, efter at han oplevede flere belastningssymptomer, og i et opslag på Facebook forklarede Jacob Trøst, hvordan han pludselig havde oplevet en lysende streg ned gennem synsfeltet på begge øjne.

Derudover beskrev han også, hvordan teksten på skærmen var blevet ulæselig.

– Det var heldigvis en forholdsvis mild reaktion, men det var nok til, at jeg selv tænkte over det, og så havde jeg heldigvis også nogle venner, der skubbede til mig og sagde, at jeg blev nødt til at tage det alvorligt. Da den tredje uafhængigt af hinanden sagde det til mig, kunne jeg godt se, at det måtte jeg hellere tage alvorligt, siger borgmesteren.

Når han i dag kigger tilbage på episoden, er han overbevist, at det var resultatet af et for stort arbejdspres i længere tid; eller i hvert fald manglen på pauser.

– Jeg har ikke fået en diagnose, der slår fast, at det var på grund af for stort arbejdspres, men det var noget, jeg ikke havde prøvet før, så jeg blev lidt forskrækket, og jeg er ikke selv i tvivl om, at det er, fordi jeg havde glemt at holde pauser i for lang tid, forklarer Trøst og fortsætter:

– Jeg tror dog også, jeg fik sagt stop i tide. Det skulle selvfølgelig ikke være kommet derud, men det kunne bare sagtens have været værre.

Slukkede for alt

Dagen efter Jacob Trøst måtte sygemelde sig, slukkede han for både arbejdscomputer og -mobil, og de er ikke blevet tændt, før borgmesteren torsdag så småt vendte tilbage, forklarer han.

– Det var en beslutning, jeg tog ret hurtigt efter at have snakket med en borgmesterkollega. Det blev jeg nødt til at gøre, hvis jeg skulle trække stikket helhjertet. Men jeg skulle da en gang imellem lige minde mig selv om, at: ”Nej Jacob, du skal ikke tjekke din mail”, siger Trøst og tilføjer, at det kun var den første uge, hvor det var rigtig svært at holde sig fra at tænke arbejde.

– Jeg opdagede jo, at der ikke sker noget ved, at jeg gør det, og der er nogen, der har taget over og klarer den imens.

Du siger, at du snakkede men borgmesterkollega. Var der andre, du rakte ud til?

– Jeg rakte ud til en del forskellige mennesker, som jeg tænkte havde noget at bidrage med. Venner, familie, nogen der har prøvet noget tilsvarende og så videre. De har alle sammen bidraget til, at jeg kunne forstå, hvad det var, jeg sad i. Det har været med til at hjælpe mig videre, og det er jo dejligt og en stor hjælp at have så mange gode mennesker omkring sig, fortæller Jacob Trøst, der blandt andet var i Jylland med familien i efterårsferien og ellers også forsøgt at nyde den bornholmske natur, mens han er kommet sig.

Lært hvor grænsen går

Selvom han nu er glad for at være tilbage i vante rammer, og alt er "ved det gamle", er Jacob Trøst samtidig meget bevidst om, at han skal bruge læringen fremadrettet.

– Jeg ser det lidt, som da jeg første gang var nede og kysse asfalten, da jeg kørte motorcykel. Der lærte jeg, hvor min grænse går. Den læring er ret vigtig i det videre forløb. Jeg har en bedre fornemmelse af, hvor grænsen er, og jeg ved, jeg skal tage det alvorligt, når kroppen reagerer. Det vil jeg helt klart være mere opmærksom på i fremtiden og skrue lidt ned for tempoet, hvis jeg kommer dertil igen.

Viceborgmester Morten Riis (EL), der har afløst Trøst i perioden, har allerede tilbudt at aflaste borgmesteren med nogle af de opgaver, der er vigtige fra et borgerperspektiv, men som måske ikke er afgørende for kommunens drift, såfremt borgmesteren ønsker det. Jacob Trøst forklarer, at han ikke konkret har en plan for at give opgaver fra sig, men den her episoden har givet ham et større fokus på, hvordan tiden skal prioriteres i fremtiden.

– Herunder også hvilke opgaver jeg eventuelt kan give fra mig eller undlade. Men jeg er også meget fokuseret på at passe mit arbejde som borgmester. Det er jo en kæmpe ære og tillid, at jeg har fået det job. For mig er det mere sådan nogle lidt mindre ting, som jeg skal være opmærksom på. For eksempel så har jeg altså brug for en fridag i ny og næ for lige at lave noget andet og samle kræfter. Det der med at køre i to måneder uden at holde fri, er ikke holdbart i længden, siger borgmesteren og fortsætter:

– Alle har brug for at holde fri en gang imellem og tænke på noget andet end arbejde. Også i mit job som borgmester. Også selvom mange af mine opgaver er gode opgaver. For eksempel er det virkelig dejligt at være med til en vielse, og umiddelbart er det noget, der giver mig energi, men jeg har stadig også brug for at holde fri.

Det vigtigste for Jacob Trøst er nu at kigge fremad, og han føler sig 100 procent klar til at gå ind i rollen som borgmester igen.

– Jeg har børstet støvet af mig og taget arbejdshandskerne på igen, og nu har jeg fokus på jobbet og borgmesteropgaverne. Jeg har en god erfaring med i rygsækken, som jeg kan bruge fremadrettet, og jeg tænker faktisk også, at jeg bliver bedre til at passe mit arbejde, fordi jeg kender mig selv endnu bedre.