Madskolen er havnet på Folketingets menu

Paradisbakkeskolens formand har henvendt sig til Christiansborg i kampen for at bevare skolen.

I december var en gruppe fra Paradisbakkeskolen på Christiansborg. Tre medlemmer af skolebestyrelsen, skolens kok og skoleleder Pia Tofte tog til hovedstaden for at bidrage til arbejdet med fremtidens skolemad og madskoler i Danmark. Politisk endte det med en aftale om et nyt landsdækkende forsøg med skolemad, og 191 skoler blev udtrukket til at deltage i forsøget, men ingen fra Bornholm. Nu prøver skolen i Nexø at finde en ny vej ind.

Som formand for skolebestyrelsen har Kennet Larsen skrevet til Folketingets børne- og undervisningsudvalg. I brevet tilbyder han det, han kalder en unik mulighed for at styrke regeringens nye forsøgsordning for madskoler – og samtidig sikre videreførelsen af en velfungerende bornholmsk succes, der kan danne forbillede for resten af landet.

Årsagen er, at madskolen efter sidste års redning på målstregen igen figurerer i det sparekatalog, der er udarbejdet som optakt til de kommunale budgetforhandlinger i september. Håbet er at komme i reel dialog med både lands- og lokalpolitikere, så madskolen i Nexø kan få nogle rammer, der giver sikkerhed og arbejdsro. Det sikrer hverken kommunalbestyrelsen eller det seneste initiativ fra Folketinget, fortæller Kennet Larsen.

– Det, de lægger op til, er ikke på nogen måde brugbart, for det er ikke en madskole, de vil lave. Det er en madordning. Vi kunne godt tænke os at gøre landspolitikerne opmærksomme på, hvad det egentlig er, de siger og gør, og hvad konsekvenserne er. Så vi kunne godt tænke os at få dem lidt mere i tale, siger han.

Ingen argumenter imod

På Paradisbakkeskolen ærgrer man sig over, at ordningen fra staten og de medfølgende 854 millioner kroner ikke er brugbar i Nexø. Derfor foreslår skolebestyrelsens formand blandt andet, at puljen åbnes for driftsbaserede demonstrationsskoler med minimum to års dokumenteret erfaring, at politikerne tillader differentieret tilskud til ø- og yderområder, og at staten indgår et partnerskab med Paradisbakkeskolen som sammenligningsgrundlag for nye madskoler – for eksempel gennem en treårig statslig medfinansiering, der trappes ned i takt med, at andre kommuner tager modellen til sig.

Kennet Larsen ser også gerne, at man knytter forskning til ordningen, og Paradisbakkeskolen står klar til at facilitere forskere, der vil måle trivsel, læring og sundhedseffekter.

– Sverige har haft skolemad siden 1960, og de kan måle, at de får højere livsindtægt, de har færre sygedage, de bliver højere og lever længere. Der er ingen argumenter imod det, siger han.

Som formand for skolebestyrelsen beder han børne- og undervisningsudvalget om et møde hurtigst muligt for at drøfte, hvordan Paradisbakkeskolens erfaringer kan indgå konstruktivt i forsøgsordningen, og han søger politisk opbakning til at justere puljekriterierne, så allerede veldokumenterede madskoler kan blive en aktiv del af regeringens indsats.

Fri af lokal aftale

Sidste år blev madskolen reddet, da der efter vedtagelsen af budgettet blev lavet en ny politisk aftale på foranledning af løsgængerne Søren Schow og Heidi Burgedahl. Som sagt er den tilbage i sparekataloget i år, hvor et af forslagene er en besparelse på 1.345.000 kroner ved at lade tilskuddet til madskolen på Paradisbakkeskolen bortfalde.

Ifølge Kennet Larsen er skolen indstillet på at skrue ned for det kommunale tilskud, hvis den til gengæld kan blive frigjort fra nogle af de bindinger, der er.

– Den aftale, vi har lokalt, kunne vi godt tænke os at komme fri af, komme fri af indkøbsaftaler, få lov til at hæve forældrebetalingen. De giver os en million kroner om året. Kunne vi få det ned på 200.000 eller 400.000 kroner og så få en ordning, hvor vi kan få lov til at hæve noget, købe noget, gøre noget, modtage nogle gaver og sådan noget? Så kunne vi måske nedsætte den kommunale betaling til næsten ingenting, siger Kennet Larsen.

Sådan nogle ting vil han og Paradisbakkeskolen gerne drøfte med kommunalpolitikerne, også fordi man mener, at en sådan model vil kunne rulles ud til andre skoler her på øen.

– Det er jo derfor, vi kæmper, som vi gør. Der er et fyrtårn på Bornholm, som man måske bare vil rive ned, men hvad nu hvis det kan kaste lys over alle andre. Så kan vi sætte et fyrtårn op et andet sted også, og så kan der komme lys over hele øen. Kunne det ikke være fantastisk? siger Kennet Larsen.