Efter dom i Gudhjem: 'Det skal have en mærkbar konsekvens'
En sag om brud på bopælspligten i Gudhjem har fået Peter Juel-Jensen til at stille et spørgsmål til social- og boligministeren. Foto: Marine Gastineau
Bøderne skal være så store, at de har en mærkbar konsekvens, siger Peter Juel-Jensen. Men egentlig handler det ikke om bøder.
Det skal have en mærkbar konsekvens, hvis man ikke lever op til bopælspligten.
Det mener folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V), som derfor har henvendt sig til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S).
Baggrunden for spørgsmålet er den dom, som faldt ved Retten på Bornholm i sidste uge. Her blev en fond idømt en bøde på 10.000 kroner for at have overtrådt bopælspligten i Gudhjem.
Netop den dom har Peter Juel-Jensen ventet på.
– Vi kæmper så hårdt ude i landdistrikterne for at sikre, at der er liv bag gardinerne, og at der er attraktive boliger. Hvis de så bare står tomme og kun bliver beboet en gang imellem, når vejret er til det, så er det nogle voldsomme odds imod alt med bosætning. Jeg synes, det skal have en mærkbar konsekvens, siger folketingsmedlemmet.
Han har derfor spurgt ministeren, om hun er enig i, at det nuværende bødeniveau for overtrædelse af bopælspligten ikke står mål med den mulige økonomiske gevinst ved at omgå bopælspligten og udleje ejendommen i stedet. Han vil også gerne vide, hvordan ministeren i givet fald vil sikre, at straffen fremadrettet står mål med den mulige fortjeneste.
Selv om folketingsmedlem Peter Juel-Jensen ønsker større bøder for brud på bopælspligten, så handler sagen primært om noget andet, fastslår han. Foto: Torben Østergaard Møller
Ned ad brættet
Det andet spørgsmål til Sophie Hæstorp Andersen handler om, hvordan hun som social- og boligminister vil sikre bedre muligheder for at afsløre snyd med bopælspligten.
Det er en reaktion på det svar, hun i december gav til Bornholm og fem andre ø-kommuner, som havde henvendt sig med et ønske om nye redskaber til at afsløre denne fusk.
Kommunerne ville gerne have tilladelse til ugentlig kontrol af el-, vand- og varmeforbrug i boliger for at afsløre fritidsbrug og udlændinges boligkøb.
I dag er det muligt at indhente forbrugsoplysninger for en periode på mindst én måned, og det er passende, mener ministeren, da kontrol på ugebasis gør det muligt at tegne et billede af et direkte adfærdsmønster for husstanden. Det fremgår af det svar til kommunerne, som Ærø Dagblad har offentliggjort. Peter Juel-Jensen er for så vidt enig med ministeren, men han savner alligevel, at hun kommer kommunerne i møde.
– Jeg synes heller ikke, at vores kommuner skal have adgang til at se, hvor meget vi forbruger i husstanden af det ene, det andet og det tredje, men jeg synes, at hvis man hælder ø-kommunernes tanker og ideer ned ad brættet, så mangler man at fortælle, hvad der så skal være grundlaget for at kunne dokumentere, at der er en manglende opfyldelse af en bopælspligt, siger han.
Peter Juel-Jensen understreger, at han ikke har løsningen.
– Det her er et problem, som har eksisteret i lige så lang tid, som jeg har været en del af dansk politik, og det er alligevel nogle år efterhånden. Man kan som minimum indbyde til et eller andet, for hvis man hælder andres gode tanker og ideer ned, så må man kunne forklare, hvorfor man er så sikker på, at det eksisterende er så godt. For realiteten viser noget helt andet.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har tidligere svaret en række ø-kommuner om bopælspligt. Hun stiller Peter Juel-Jensen nye spørgsmål. Arkivfoto: Allan Rieck
Det handler ikke om bøder
Hvis en bolig med bopælspligt bliver udlejet som feriebolig, mener Peter Juel-Jensen selv, at bødestørrelsen kunne være på niveau med lejeindtægten.
– Jeg synes altid, at pengene ligger bedst i borgernes lomme, men dem, som ikke spiller med, og som bevidst tilsidesætter almenvældets regler for egen vindings skyld, synes jeg ikke, vi skylder noget. Der synes jeg godt, at man kunne gå til den friske side og sige, at det er den samlede leje, man kræver ind. Vi bliver simpelthen nødt til at være lidt hårde, og jeg tror, straf er en god motivation til at sikre sig, at folk holder sig inden for rammerne, siger Peter Juel-Jensen.
I forhold til bødestørrelse så skriver Sophie Hæstorp Andersen til de seks ø-kommuner, at bøder på mellem 10.000 og 20.000 kroner er noget, der kan mærkes for de fleste. Samtidig bemærker hun, at der ikke er en øvre grænse for, hvor mange gange man kan give bøde til de samme borgere, hvis de ikke indretter sig efter reglerne.
– Lige netop det svar har jeg svært ved at forstå, for øvelsen går ikke ud på, at der skal udskrives bøder. Øvelsen går ud på, at man skal opfylde sin bopælspligt. Vi har nogle, der bryder loven ved ikke at opfylde sin bopælspligt, og gad vide om ministeren havde været lige så laissez faire i sin argumentation, hvis det var folk, der kørte berusede rundt på de danske motorveje, lyder det fra Peter Juel-Jensen.
Penge til kommunekassen
For Peter Juel-Jensen understreger den fælles henvendelse fra ø-kommunerne, at der er tale om et reelt problem.
Social- og boligministeren medgiver da også, at der kan være nogle, som spekulerer i omgåelsen af reglerne, og hun vil derfor bede sit embedsværk kigge på, om der hensigtsmæssigt kan ske ændring i reglerne.
Det bakker Peter Juel-Jensen op om, for omgåelse af bopælspligten er lig med manglende indtægter til kommunerne, påpeger han.
– Det er manglende skattegrundlag i kommunekassen, og det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vores ellers udmærkede regering ikke har mere til de her ø-kommuner. Det er simpelthen at lade stå til med en praksis, som alle ved er ulovlig, uden at give kommunerne en mulighed for at håndtere det. Det er simpelthen ikke er i orden, siger den bornholmske venstremand.