Folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V) savner, at ø-kommunernes udfordringer med bopælspligten bliver taget lige så alvorligt som midlertidig udlejning i storbyerne. Arkivfoto: Torben Østergaard Møller
Boligministeren har svaret på spørgsmål om bopælspligt, men Peter Juel-Jensen er ikke tilfreds. Han efterlyser, at ø-kommunernes udfordringer bliver håndteret lige så håndfast, som dem storbyerne har.
Brud på bopælspligten i ø-kommuner som Bornholm bør udløse samme håndfaste reaktion som midlertidig udlejning i storbyerne.
Det mener folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V), der netop har modtaget svar på et spørgsmål om netop bopælspligt, som han har stillet til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S).
Afsættet for spørgsmålet var en sag fra Gudhjem, hvor en fond blev idømt en bøde på 10.000 kroner for brud på bopælspligten ved at bruge en tom bolig til midlertidig benyttelse. På den baggrund sendte Peter Juel-Jensen to spørgsmål til ministeren om henholdsvis kommunernes mulighed for at håndhæve bopælspligten og straffen, når de opdager snyd.
Sophie Hæstorp Andersen svarer, at hun har forståelse for de dilemmaer bornholmerne oplever i forbindelse med overholdelsen af bopælspligten, samt den frustration det kan medføre, når bopælspligten ikke overholdes.
Beskyttelse kontra kontrol
Mere konkret vil Peter Juel-Jensen gerne vide, hvornår og hvordan ministeren agter at sikre bedre muligheder for at afsløre snyd med bopælspligten.
Hun svarer, at kontrollen skal hænge sammen med beskyttelseshensynet til borgeren, hvor det er væsentligt, at man ved kontrollen ikke kan tegne billede af et direkte adfærdsmønster for husstanden.
Det er en gentagelse af et svar, hun gav Bornholm og fem andre ø-kommuner, som sidste år skrev til hende, fordi de ønsker flere redskaber til at kontrollere el-, vand- og varmeforbrug for at afsløre fritidsbrug af helårshuse. Dengang svarede Sophie Hæstorp Andersen:
"Der skal foretages en afvejning af interesser, når man holder øje med forbrugsoplysninger. Det er væsentligt for beskyttelsen af borgeren, at man ved kontrollen ikke kan tegne billede af et direkte adfærdsmønster for husstanden. Det er denne balance de nuværende regler er fastsat ud fra. Med en mulighed for at se forbrugsoplysninger på ugebasis i modsætning til nuværende månedsbasis, vil der være en væsentlig sandsynlighed for, at I ville kunne bruge oplysningerne til at tegne adfærdsmønster."
Begge svar frustrerer Peter Juel-Jensen.
– Tingene skal gerne gå hånd i hånd, og man bør kunne finde en middelvej. Man må sørge for at give de kommuner nogle redskaber, så de kan holde øje med, om husene er beboede, og om folk overholder loven. Det er det, vi skal sikre, siger han.
Hvis regeringen ikke kan give ø-kommuner som Bornholm nye redskaber til at håndhæve bopælspligten, så er det helt galt, mener folketingsmedlem Peter Juel-Jensen. Arkivfoto: Jacob Jepsen
Mulig fortjeneste
Hvis ø-kommunernes forslag går for langt, så må ministeriet komme med et andet forslag eller nedsætte en arbejdsgruppe, mener Peter Juel-Jensen.
– Vi kan ikke leve med, at tingene forbliver status quo, siger han.
Er ministeriet ikke i stand til at finde den gyldne middelvej mellem beskyttelse og kontrol, kan det være, at kommunerne skal have de beføjelser, de beder om, tilføjer han.
– Det er ikke ordentligt, hvis man ikke har noget andet at stille i stedet for. Jeg synes ikke, at boligministeren tager sin opgave og sin rolle alvorligt her, lyder det fra det bornholmske folketingsmedlem.
I forhold til straf har han spurgt Sophie Hæstorp Andersen, om hun er enig i, at det nuværende bødeniveau ikke står mål med den mulige økonomiske gevinst ved at omgå bopælspligten, og hvordan hun i givet fald vil sikre, at straffen fremadrettet står mål med den mulige fortjeneste.
"Jeg vil gerne se på, hvordan man eventuelt kan hæve bødestørrelserne ved gentagelsestilfælde, og når reglerne brydes systematisk, for reglerne om bopælspligt skal overholdes," svarer hun.
Peter Juel-Jensen er glad for, at social- og boligministeren er åben for, at det skal have en større konsekvens, hvis man bryder reglerne, men han kunne godt tænke sig, at hun var mere tydelig.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) vil gerne se på, om man kan hæve bødestørrelsen ved gentagne brud på bopælspligten. Arkivfoto: Allan Rieck
Håndfast til værks
I november lancerede regeringen et udspil for at bekæmpe ulovlig korttidsudlejning i de største byer.
Målet var at tvinge tjenester som Airbnb og Booking.com til at dele oplysninger med myndighederne om, hvor mange nætter hver enkelt bolig bliver udlejet.
Et par måneder senere indgik regeringen en aftale med næsten alle Folketingets partier, der blandt andet skærpede bødestørrelserne, hvis reglerne ikke overholdes. Samme kontante reaktion kunne Peter Juel-Jensen godt ønske sig, når det gælder ø-kommunernes udfordringer med overholdelse af bopælspligten.
– Det er ikke lang tid siden, vi var ude at sparke til boligmarkedet i de store byer, fordi virksomheder som Airbnb og andre misbruger systemet. Der gik man helt anderledes håndfast til værks, siger han.
Forskellen i tilgangen til problemerne i de større byer og i ø-kommunerne er noget, Peter Juel-Jensen forventer at komme ind på i nye spørgsmål, som han planlægger at sende til Sophie Hæstorp Andersen, for han slipper sagen efter det første svar.
– Hvem er på ø-kommunernes side her? Hvis vi både skal slås med dem, som ikke overholder reglerne, og der ikke er nogen forståelse i regeringen, så er det helt galt, siger han.