Bopælsfusk: De 'er jo også kriminelle'

Jesper Dollerup Merved

Journalist

Borgerforeningerne tager positivt imod regeringens forslag om at hæve bødegrænsen for brud på bopælspligten. Men højere bøder ikke kan stå alene, hvis reglerne for alvor skal håndhæves, lyder det.

Regeringen vil gøre det dyrere at bryde bopælspligten. Og det er på tide, mener borgerforeningerne.

– Det er et godt skridt på vejen. For det første giver det en super signalværdi, og folk vil sandsynligvis tænke sig bedre om. Håbet er jo, at med højere bøder vil folk ikke kunne spekulere i, at det kan betale sig at udleje ulovligt, siger næstformand i Gudhjem By- og Museumsforening Hans Jørgen Jensen.

I årevis har bøder på op til 20.000 kroner været så lave, at nogle har kunnet indregne dem som en del af forretningen, lyder anken. En bøde på 100.000 kroner kan ændre regnestykket, men borgerforeningerne advarer samtidig: Hvis kommunerne fortsat mangler redskaber til at bevise sagerne, kan de nye bøder få begrænset effekt.

Efterlyser flere værktøjer

I Gudhjem arbejder en mindre bopælspligtsgruppe tæt sammen med kommunen og et juridisk team, der følger sager og kontakter ejere, hvis der ikke er en registreret beboer på adressen.

Hans Jørgen Jensen er talsperson for bopælspligtgruppen, og erfaringen er, at bare det, at nogen holder øje, kan have effekt.

– Ofte er det nok, at husejerne føler, de bliver set over skulderen, og jeg tror, højere bøder vil have yderligere en præventiv effekt, siger Hans Jørgen Jensen.

Han peger samtidig på, at sanktioner ikke kan stå alene. Kommunerne mangler ifølge ham bedre redskaber til at føre bevis i sagerne, blandt andet adgang til forbrugsdata.

– Forslaget om at hæve bøden skal suppleres med bedre værktøjer. Kommunerne har spurgt boligministeren om adgang til forbrugstal, og det er nødvendigt, hvis man skal kunne dokumentere, hvad der foregår, siger Hans Jørgen Jensen.

I et svar til folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V) har social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) tidligere understreget, at der skal foretages en afvejning af interesser, når man holder øje med forbrugsoplysninger.

"Det er væsentligt for beskyttelsen af borgeren, at man ved kontrollen ikke kan tegne billede af et direkte adfærdsmønster for husstanden," lød det blandt andet.

Men Hans Jørgen Jensen understreger, at det ikke handler om overvågning, men om mulighed for at reagere ved mistanke.

– Man kan bruge et system til at se brugsmønstre og tage dialogen med husejeren. Det er ikke overvågning, men en måde at sikre, at reglerne bliver overholdt.

Bøden kan ikke blive stor nok

I Allinge er meldingen mere kontant. Her mener Steen Gornitzka fra Allinge-Sandvig Byforening, at bøderne længe har været for lave.

– Bøden kan ikke blive stor nok, siger han.

Ifølge ham er det særligt i forbindelse med Folkemødet, at problemet bliver tydeligt i Allinge. Nogle huse bruges til korttidsudlejning i stedet for helårsbeboelse, og det kan give betydelige indtægter.

– Hvis man kan tjene 40.000 eller 50.000 kroner på udlejning og kun får en bøde på 10.000 kroner, er det stadig en god forretning. Hvis bøden bliver 100.000, er det pludselig en dårlig forretning, siger han.

Han peger også på konsekvenserne for lokalsamfundet, hvis helårshuse ikke bruges til helårsbeboelse.

– Det kan betyde, at vi mister familier med børn, som ellers ville bruge byen hele året. Det påvirker institutioner, butikker og livet i byen. Så i min optik kan det ikke være hårdt nok.

Steen Gornitzka ser heller ikke et stort problem i, at kommunen får bedre muligheder for at kontrollere forbrug ved mistanke - og også uden konkret mistanke.

– Hvis kommunen kigger på mit vandforbrug og mit elforbrug, er det i orden. Det behøver jeg aldrig nogensinde få at vide, og det er fuldstændig ligegyldigt. Det er lidt det samme som overvågningskameraer – så længe man ikke laver noget kriminelt, er det jo lige meget, siger han og fortsætter:

– Havde det nu været vaneforbrydere, så havde det jo ikke været et problem at overvåge dem. Men dem, som misbruger boligen, er jo også kriminelle, lyder det fra Steen Gornitzka.

Hilser det velkommen

Også i Svaneke er der opbakning til højere bøder. Formand for Svanekes Venner Michael Bjerregaard kalder bopælspligten “hjerteblodet” for en by som Svaneke.

– Vi hilser det virkelig velkommen. En bøde på 20.000 kroner kan nemt indregnes i en driftsøkonomi. Hvis bøden bliver 100.000, er der noget mere på spil, siger han.

Han mener, at konsekvenserne ved ikke at håndhæve bopælspligten kan være langt større end bøden for den enkelte.

– Hvis flere boliger bliver fritidsboliger, mister skolen elevgrundlag, butikker og kulturliv svækkes. Det kan være en høj pris for den enkelte at få en bøde, men for lokalsamfundet er prisen langt højere, hvis vi ikke handler, siger han.

Samtidig efterlyser han – ligesom andre – bedre håndhævelsesmuligheder.

– Det giver ikke mening at have bopælspligt, hvis man ikke har sanktionsmuligheder og værktøjer til at håndhæve den, siger Michael Bjerregaard, der generelt oplever et øget fokus på at komme problemet til livs - og hvor samarbejdet med regionskommunen fungerer godt.

– Der er efterhånden en erkendelse af, hvad der sker, hvis et lokalsamfund ikke har en fungerende bopælspligt: så bliver det gradvist udhulet. Jeg hilser den udvikling velkommen. Og det, jeg hilser endnu mere velkommen, er, at det nu ikke kun er et lokalpolitisk anliggende. Nu er det i Folketinget, og der er et lovforslag på vej.

Skal undgå automatisk overvågning

Formand for Bornholmske Borgerforeningers Samvirke og kommunalpolitiker Mads Randbøll Wolff (S) ser også forslaget som et skridt i den rigtige retning.

– Det er for billigt at omgå bopælspligten i dag. Derfor er det fornuftigt at se på, om højere bøder kan have en effekt, siger han.

Men han understreger, at der fortsat er behov for andre instrumenter og en balance, så man ikke ender i et “naboovervågningssamfund”.

– Kommunen kommer til kort indimellem, fordi nogle sager er svære at bevise. Derfor er der behov for flere redskaber, men de skal bruges ved konkret mistanke – ikke som automatisk overvågning af alle, siger Mads Randbøll Wolff, før han tilføjer:

– Men når borgerforeningerne har en mistanke, er det vigtigt, at de kan videregive information til kommunen og stole på, at kommunen også har mulighed for at handle.

Netop de redskaber nævnte Lea Wermelin (S) allerede tirsdag, da nyheden om det nye forslag landede.

– Jeg taler med borgerforeninger, som har arbejdet med problemet i lang tid – for eksempel i Gudhjem. Mange af dem har allerede gode idéer, som vi skal bringe til Christiansborg og gøre til virkelighed, sagde Lea Wermelin.