Siden har årsagen til eksplosionerne været genstand for et internationalt slagsmål.
I sidste uge bekræftede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at der var fundet et objekt ved rørledningerne. Han uddybede ikke nærmere, hvilket objekt der var tale om.
De danske myndigheder har fået oplysninger om objektet fra rørledningernes ejere, den russiske energiselskab Gazprom.
Ifølge den russiske præsident, Vladimir Putin, har Gazprom fundet beviser på, at der var sprængladninger på det sidste af rørene, som ikke blev udsat for en eksplosion.
Rusland har krævet adgang til at undersøge området, der er i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Det er ikke ensbetydende med, at det er i dansk farvand, men det er et område, hvor Danmark har eksklusiv ret til at efterforske.