Det gør han af den grund, at både Klaus Hermansen og Runa Jensen (henholdsvis tredje og fjerde suppleant) også er forhindret på dagen. Dermed er Enhedslisten nu ude af stand til at erstatte Peter Andersen, der for sin del er forhindret i at erstatte Stig Westermann.
Enhedslisten har ikke slået sig til tåls med den tomme stol i salen uden at kæmpe for at kunne besætte den. Alt sammen bare uden held, for ingen af partiets ideer er tilladt.
– Vi har spurgt til det i kommunens administration, og svaret er, at så må stolen stå tom, fortæller Morten Riis.
Enhedslisten var senest i valgforbund med SF, Alternativet og Veganerpartiet og har hos kommunen undersøgt, om en kandidat fra et af de partier måske kunne fylde stolen ud. Enhedslisten havde også kig på det hypotetiske "24. mandat": Den, der var blevet valgt, hvis kommunalbestyrelsen havde haft 24 medlemmer i stedet for de 23, som den nu faktisk har.