Derfor er Bornholm stærkt overrepræsenteret på Christiansborg

Selvom den bornholmske andel af Danmarks samlede befolkning falder år for år, skal der fortsat vælges to folketingsmedlemmer. Bornholm burde faktisk kun have ét kredsmandat, men der skal en lovændring til, hvis det skal ændres – og det er usandsynligt, vurderer tidligere kb-medlem Leif Olsen.

I morgen finder de bornholmske vælgere deres to repræsentanter i Folketinget for de næste år. Bornholm er landets suverænt mindste storkreds. Alle andre storkredse har mindst ti mandater, og Bornholm er således det eneste sted i landet, hvor det giver mening for vælgerne at spekulere på at stemme på bestemte partier, fordi man vil undgå, at et andet parti, som man er mere uenig med løber, med begge kredsmandater.

Da der i 1960 var 4,5 millioner mennesker i landet, boede over 48.000 mennesker på Bornholm – lidt over 1 procent (1,06 %) af den samlede befolkning var altså bornholmere. Der skal vælges 175 folketingsmedlemmer i Danmark, og det var derfor meget passende, at to repræsenterede landets østligste egn.

Siden da er befolkningstallet skrumpet på Bornholm og vokset på nationalt niveau. De 39.817 personer med bornholmsk adresse udgør nu blot 0,67 procent af de over 5,9 millioner mennesker, der i 2022 kan kalde Danmark for deres hjem.

For ti år siden udgjorde bornholmerne 0,74 procent af danskerne. Hvis den udvikling fortsætter, hvor længe kan Bornholm så blive ved med at sende et par politikere til Christiansborg?

Tidende har forhørt sig hos Indenrigsministeriet, der oplyser, at det er folketingsvalgloven, som garanterer Bornholm to ud af de 135 kredsmandater, som politikerne i landets storkredse kæmper om.

”Bestemmelsen i folketingsvalglovens § 10, stk. 4, kan kun ændres ved lov. Så længe bestemmelsen ikke ændres, kan Bornholms Storkreds ikke få færre end to kredsmandater”, oplyser en fuldmægtig fra valgenheden i Indenrigsministeriet.

Nye beregninger hvert femte år

Hvert femte år afgør ministeriet, hvor mange kredsmandater hver storkreds skal have. I beregningerne indgår folketallet, vælgertallet ved sidste folketingsvalg og arealet i kvadratkilometer (ganget med 20).

Bornholm bliver taget ud af ligningen, hvis folketal, vælgertal og areal ikke i sig selv sikrer to mandater. Det er mange år siden, at Bornholms befolkning har ”gjort sig fortjent” til to folketingsmedlemmer. Ved seneste genberegning i 2020 stod Bornholm kun til at få 1,01 kredsmandat, viser ministeriets oversigt.

Da arealet indgår som en faktor i beregningerne, har tyndtbefolkede områder af landet flere mandater. Selvom der bor flere mennesker i Københavns Omegns Storkreds end i Vestjyllands Storkreds, skal vestjyderne vælge to folketingsmedlemmer mere.

I det lange løb får de større byer flere folkevalgte på Christiansborg. Siden sidste valg i 2019 er der på grund af befolkningsudviklingen flyttet et mandat fra Sydjyllands Storkreds til Københavns Storkreds.

Tillægsmandat i teorien

Ud over de 135 kredsmandater skal 40 tillægsmandater fordeles mellem storkredsene. I den forbindelse er storkredsene samlet i tre stor-storkredse.

Bornholm er knyttet sammen med Københavns, Københavns Omegns og Nordsjællands storkredse, der til sammen er tildelt 11 tillægsmandater. I teorien kan Bornholm hive et tillægsmandat i land, men det er temmelig usandsynligt. For at det skulle lade sige gøre, skulle bornholmerne møde talstærkt op til urnerne og fordele deres stemmer på de samme to eller tre partier. På den måde kan partiet, som lige præcis misser ét af de to kredsmandater, opnå så høj en kvotient, at det absolutte stemmetal kan konkurrere med de væsentligt større københavnske storkredse. Hvis Bornholm kun havde ét kredsmandat, ville mulighederne for at opnå et tillægsmandat blive lidt større, men der ville ikke være nogen garanti, så det er muligt, at Bornholm ville ende med en enkelt mand eller kvinde på tinge.

”Dét sker ikke”

Hvor længe kan det dog blive ved med at gå, at en landsdel har så stor en overrepræsentation? Ganske lang tid, lyder buddet fra Leif Olsen, tidligere kommunalbestyrelsesmedlem for SF.

– Bornholm ’burde’ miste sit andet kredsmandat, men det kan kun ske, hvis valgloven, der fastlægger såvel storkredse som opstillingskredse bliver ændret – og dét sker ikke, lyder det fra Leif Olsen.

– Man havde jo faktisk chancen for at ”snige” det igennem i 2007 med kommunalreformen, fordi en lille del af den var en ændring af valgloven fra amtskredse til storkredse.

Han gør opmærksom på, at antallet af storkredse med reformen gik fra 14 til 10, men det samlede antal og beregningsmetoden til at fordele kredsmandater forblev uændret.

– Der er intet parti, der tør åbne den diskussion, fordi alle de store partier – primært S og V, men også K, SF og EL – har alt for meget på spil i den kabale; det vil være mere giftigt end en (skatte)udligningsreform – også fordi det vil ændre magtbalancen internt i partierne – primært S og V, vurderer Leif Olsen.

Få uden stemmeret

Der er 30.767 stemmeberettigede på Bornholm. I hele landet kan 4.269.190 deltage i folketingsvalget.

Det svarer til, at bornholmere udgør 0,72 procent af de stemmeberettigede, selvom kun 0,67 procent af befolkningen bor på Bornholm.

Forskellen skyldes, at der på Bornholm bor forholdsvist få børn og indbyggere uden dansk statsborgerskab, som ikke har stemmeret.

Kilder: Bornholms Regionskommune, KMD

Bornholms særstatus i Folketingsvalgloven

§ 10. Af landets 175 mandater er 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Fordelingen af mandaterne på landsdele og på storkredse fastsættes og bekendtgøres af indenrigs- og boligministeren efter offentliggørelsen af folketallet pr. 1. januar 2010, 2015, 2020 osv., og fordelingen gælder derefter for de følgende valg.

Stk. 2. Fordelingen foretages på grundlag af forholdstal, der for hver landsdel og hver storkreds beregnes som summen af landsdelens, henholdsvis storkredsens: 1) folketal, 2) vælgertal ved sidste folketingsvalg og 3) areal i kvadratkilometer multipliceret med 20. Hvis de mandattal, der fremkommer ved fordelingen, ikke er hele tal og derfor tilsammen ikke giver det fornødne antal mandater, når brøkerne bortkastes, forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået (den største brøks metode). Er to eller flere brøker lige store, foretages lodtrækning.

Stk. 3. Efter beregningsmetoden i stk. 2 fordeles først de 175 mandater på de 3 landsdele. Derefter fordeles på tilsvarende måde de 135 kredsmandater på landsdelene. Endelig fordeles kredsmandaterne på de enkelte storkredse inden for landsdelen.

Stk. 4. Hvis der ved beregningen efter stk. 3 ikke tilfalder Bornholms Storkreds mindst 2 kredsmandater, foretages en fornyet fordeling af kredsmandaterne, hvor der forlods tillægges Bornholms Storkreds 2 kredsmandater. De resterende 133 kredsmandater fordeles endeligt på de øvrige storkredse som angivet i stk. 3.

Stk. 5. Antallet af tillægsmandater, der skal tilfalde hver landsdel, beregnes som forskellen mellem det samlede mandattal i landsdelen og antallet af kredsmandater i landsdelen.