Sven Andersen er død: 'Far var en fighter'

Michael W. Andersen, Frydenlundsvej 11 i Rønne, har sendt følgende mindeord i anledning af sin far, Sven Andersens, død.

Vores far og farfar er nu sovet fredfyldt ind. Far kæmpede hårdt til det sidste – han var en fighter, præcis som han var det på fodboldbanen, på golfbanen, på badmintonbanen og ved bordtennisbordet.

I Robbedale, hvor han var formand for BGK i mange år, har jeg mange gange ønsket, at mine drives kunne holde sig på fairway, som fars næsten altid gjorde. Omkring green stod det ligeledes på min ønskeseddel, at jeg kunne komme så tæt på hullet som ham i første forsøg. Der var en længere årrække, hvor jeg blev den mindste, når scorekortet blev talt sammen.

Sansen for detaljen og viljen til at vinde, tog far med sig både i sit arbejdsliv som inspektør i Rønne Svømmehal og i sine tillidsposter i sportens verden. Udover at være en særdeles aktiv målscorer for Viking i 60’erne, var han således også fodboldformand i Viking. I samme periode var han befalingsmand ved Bornholms Værn, hvor han stoppede med rang af seniorsergent i begyndelsen af 70’erne.

Efter fem år i Hillerød, hvor han var teknisk ansvarlig på den nybyggede Frederiksborg Amtsgård, vendte familien hjem til Bornholm, og hurtigt blev golf den store passion. Far var formand i BGK i 14 år, og sammen med den øvrige bestyrelse og andre gode frivillige kræfter, udviklede han banen fra ni korte huller og et skur til en moderne 18 hullers parkbane med klubhus. Som dreng husker jeg, at telefonen mange gange ringede under aftensmaden, når der var noget i klubben, som lige skulle ordnes.

Far var også rigtig dygtig til at organisere og planlægge, hvilket tydeligt kunne ses bl.a. i svømmehallen, hvor forholdene for badegæsterne altid var i orden. I kælderen under svømmehallen var gulvet altid nymalet, værktøjet hang på sine pladser og maskineriet, der holdt hallen i gang, fremstod altid i bedste stand. Et godt billede på hans ordenssans.

Far var oprindelig uddannet maskinarbejder, og han var en meget dygtig håndværker, uanset om det handlede om jern, træ eller havearbejde. Hækken skule stå snorlige og græsplænen ligeså – i mange år havde han sit eget lille golfhul i haven. Sikkert derfor han var så god omkring green, og måske var det også derfor, at han som én af de få lavede tre hole-in-one.

Familien nød også godt af hans håndværkssnilde – der blev bygget legehus til de små, badeværelset blev renoveret, der blev sat nyt tapet op, fliser blev fuget – alt sammen med professionelt resultat.

Vi vil savne hans besøg lørdag formiddag på Frydenlundsvej, hvor han ofte kiggede forbi til en kop kaffe. Var det sidst på sommeren, havde han ofte vindruer med af egen avl. I år nåede vi det jo desværre ikke, men heldigvis fik jeg smagt vindruerne ude hos ham selv og hans hustru Heide-Kristin på Strandvejen for få uger siden.

Æret være fars minde.