– Man kan godt lave noget fornuftigt med nogle billige råvarer, som ikke sprænger budgettet totalt, og så har vi også forsøgt lidt med dagens ret i caféen; stegt flæsk om onsdagen og flæskesteg om søndagen. De få, der har været her, har været super begejstrede, men der er mange, der ikke ved, at vi er i gang, så vi skal lidt mere ud og prøve at få det spredt. Det er vores øvelse i øjeblikket.
Ja, der ser jo meget stille og roligt ud herinde?
– Men der foregår rigtig meget herinde, fordi vi har catering, og vi laver rigtig meget mad ud af huset, som vi skal prøve at køre sideløbende. Så får vi gerne bestillingerne et par dage før, og så står vi og kører bestillinger afsted og gør klar til de næste. Og så går dagen med planlægning, forberedelse og at få mad afsted.
– Der foregår også en del her i huset; firmafrokoster, fødselsdage, større selskaber, og der er også bare nogen, der ikke gider at lave mad. Vi har også en masse smørrebrød og sådan noget. Vi går også ind i julefrokostsæsonen nu her. Det bliver meget travlt. Man kan godt sige, at det er vores højsæson, for der er ikke særlig meget gang i hallen her om sommeren, så det er jo lækkert, at man kan få sin sommerferie.
Hvad er det for et klientel, der kommer her i hallen?