Niels Erik var en talmand

Niels Erik var en talmand
1. APR • 19:00
Holger Larsen
Journalist
1. APR • 19:00

Niels Erik Olsen var først bankmand, senere blev han selvstændig revisor.

Niels Erik Olsen, Smedegårdsparken i Rønne, er død, 80 år.

Han voksede op som den ældste af tre søskende på præstegården i Klemensker, hvor hans far var var præstegårdsforpagter. Han gik i skole hver anden dag i kirkeskolen, og det var nemt, når han skulle til spejder, for det foregik inde i præstegårdens konfirmandstue.

Niels Erik Olsen var god til tal, og hele hans arbejdsliv var fyldt med tal. Først i Handelsbanken i Rønne, hvor han blev uddannet og blev fuldmægtig.

Han blev senere selvstændig revisor. Han startede sin virksomhed i kaffestuen i søsteren Bentes forretning, hvor hun havde systue og solgte skindtøj.

Niels Erik Olsen blev senere kompagnon med Bent Folkmann, og de to etablerede revisionskontoret Rådgiverhuset i Ellekongstræde i Rønne. Han fortsatte med at arbejde, til han blev 70.

Fodbold og Rotary

Niels Erik Olsen boede i mange år på Dammegård i Aaker, hvor han holdt af at gå i skoven og var selvforsynende med brænde.

Han blev gift med Meta i 1990. Meta døde i 2021 og hendes to børn, hvoraf Niels Erik Olsen havde adopteret den yngste, døde i de følgende år.

Niels Erik Olsen var meget sportsinteresseret, og det var især fodbold han gik op i. Han var i mange år et aktivt medlem i erhvervsnetværket Hasle-Rønne Rotary.

Han efterlader sig sine to yngre søskende, Bente og Hans Christian, og deres familier, samt tre børnebørn og en svigerdatter.

Følg debatten på facebook!


Ejn bøttebone

Et i reglen firkantet bræt på ca. 18–20 cm på hver led, med en pind midt på under brættet som håndtag, der blev brugt til at have mørtel på, når man fugede eller understrøg som et lettere alternativ til det almindelige ‘spækkjebræ’. Den kaldtes også blot for ‘ejn bone’ eller ‘ejn præst’.
FÅ ABONNEMENT