MINDEORD / 27. JAN • 11:15

Mange har meget at takke Ole for

Mange har meget at takke Ole for
Ole Hansen var en samler og havde etableret en stor samling af gamle traktorer på Åhalsegård. Arkivfoto: Holger Larsen

Ole Hansen, der var landmand og drev maskinstation, var med i etablering af teknisk samling.

Kaj E. Boesen, Allinge, der var kasserer i Bornholms Tekniske Samling 1995-2012, skriver mindeord om Ole Hansen, der blev 84 år:

Ole Hansen, Åhalsegård i Rutsker, er ikke mere. En kold januardag var det slut med et meget aktivt liv som landmand og ejer af en maskinstation.

I 1995 var der akut mangel på opbevaringsplads, og en adresse for en gruppe personer, som samlede ting, som de drømte om at lave et teknisk museum med.

Ole stod frem og tilbød en adresse og nogle godt brugte bygninger, som foreningen kunne leje mod selv at istandsætte dem. Det var på Østre Borregård.

Havde vi ikke fået den mulighed, var der ikke noget, som hed Bornholms Tekniske Samling i dag.

I 2010-12 snakkede vi om at købe gården, som nu havde været i drift siden 2002. Den var Ole med på, og siden 2024 har teknisk samling været ejet af medlemmerne.

Så medlemmerne af Bornholms Tekniske Samling har meget at sige tak for.

Æret være Oles minde.



Følg debatten på facebook!





FÅ ABONNEMENT