– Som udgangspunkt, ja. Men der er vel heller ikke noget i vejen for, at vi får mere end én valgt. Men hovedformålet er at sikre et mandat.
Hvad vil du gerne arbejde med?
– Vi har nogle helt præcise udfordringer, der knytter sig til behovet for et kasseeftersyn og et kompetence-eftersyn i kommunen. At vi bliver klogere på, hvor det går godt, hvor det går mindre godt, og hvor det går så ringe, at kommunen bliver en hindring for borgerne, for borgernes rettigheder og for udviklingen på Bornholm. Der er også et politisk ansvar, der ikke er blevet løftet.
Hvordan laver man et kompetence-eftersyn?
– Det er et godt spørgsmål, men det handler om at finde ud af, hvor vi har svært ved at gøre det, som vi SKAL. Håndteringen af affaldet er et eksempel, hvor der var nogle problemer undervejs.