Én særlig tendens hitter

Frida Flinch

Journalist

Der brygges og bygges på Bornholms Højskole i faget 'jordforbindelse'. Hos flere elever brygges, der også på en særlig drøm, der bobler i generationen.

Et højt pop får Anna Schelbeck til at træde et skridt tilbage.

– Det var en god lyd, siger Jonathan Rosendahl Duvier, der er lærer på Bornholms Højskole.

Anna Schelbeck stikker næsen hen mod flasken for at dufte til den hjemmelavede gingerbeer, hun har brygget, men det havde hun slet ikke behøvet. Duften af gær har allerede spredt sig i hele kælderrummet, hvor glasbeholdere står på rad og række langs væggene.

I dem bobler hjemmelavet kombucha – en med ingefær, en anden med æble og rosmarin. På en hylde står en glaskrukke med håndskrevet etiket: "gingerbug."

– Det er ligesom en surdej, bare til drikkevarer, forklarer Anna Schelbeck.

Det er den, der har sat gang i den gingerbeer, hun netop har åbnet.

Hun er én af 22 elever på højskolens linjefag jordforbindelse. Hun drømmer om at læse til urban landskabsingeniør og håber, at erfaringerne her kan blive første skridt.

– Jeg har altid haft en stor interesse for natur og en skabertrang – og for at bruge naturen til alt muligt. Jeg har altid elsket at sanke.

Siden januar har forårsholdet klippet vinranker, podet æbletræer og planlagt køkkenhave. Men det er især tanken om selvforsyning, der fylder.

Vil have jagttegn

Flere af holdkammeraterne har samlet sig om Annas gingerbeer. En af dem er Alma Salicath.

– Jeg er meget interesseret i den mad og drikke, man kan lave med ting fra naturen, siger hun.

Både hun og Anna Schelbeck oplever, at interessen rækker ud over højskolens mure. De oplever den voksende interesse for natur og selvforsyning blandt deres venner derhjemme.

– Vi er en generation med stort fokus på bæredygtighed. Vi er vokset op med biodiversitetskrise og klimaforandringer, siger Anna Schelbeck.

For Alma Salicath handler det også om kød.

– Jeg vil gerne selv jage det kød, jeg spiser. Jeg spiser primært vegetarisk, men hvis jeg skal spise dyr, vil jeg selv have skudt dem.

Hun planlægger at tage jagttegn efter højskolen. Dokumentaren “Hvem passer på grisene” på TV 2 gjorde indtryk, og nu er hun ikke længere interesseret i at støtte landbrugsindustrien.

– Jeg spiser stadig kød, så det er ikke, fordi jeg har boykottet det helt, men jo mere selvforsynende jeg kan være, jo bedre.

Stigende interesse

Ifølge Jonathan Rosendahl Duvier er det meget forskelligt, hvilken tilgang eleverne kommer med til naturen.

– Nogle synes bare, naturen er spændende. Andre har fordybet sig i for eksempel permakultur. Faget skal kunne rumme begge dele.

Men interessen for natur hos de unge er ikke til at overse. Jonathan Rosendahl Duvier var selv med til at starte faget op flere år tilbage. Han har set, hvordan det er vokset fra at være et populært valgfag til i dag, hvor cirka en tredjedel af højskolens elever vælger det som et af deres hovedfag. De seneste år har det ikke været svært at få højskoleeleverne til at vælge faget.

Byggeprojekter i festsalen

Mens eleverne nede i kælderen skal til at sterilisere glasflasker og fylde dem med cider, står en anden del af holdet ovenpå i festsalen og saver og skruer.

Nogle af dem har kastet sig over at bygge et bordbænkesæt. To andre elever, William Kobberø og Valdemar Madsen, arbejder på et hangboard – et træningsbræt til fingrene, der kan hænges over en dørkarm. De må vente på hjælp, før de kan gå videre. Hullerne skal fræses med en overfræser, et værktøj de aldrig før har haft i hænderne.

For William Kobberø skal byggeprojektet bruges til at styrke sin klatreevner.

– Jeg skal bare have noget at underholde mig selv med, griner Valdemar Madsen.

De er dog begge blevet glade for at bygge og sammen med mulighed for fede naturoplevelser, er det en af grundene til, at de netop valgte faget.

– Det er fedt, at vi både bygger noget konkret og bruger det bagefter, siger William Kobberø.

Vejret holder dem inde

Udenfor ligger sneen stadig tung over skolens arealer. Egentlig skulle undervisningen have foregået herude, fortæller Jonathan Rosendahl Duvier, da han viser rundt mellem drivhus og byggeprojekter.

Et tidligere hold har lagt murstensgulvet i drivhuset. I haven står en bålhytte og tre sheltere, bygget af elever gennem årene. Oven på nogle gamle siloer er der bygget en terrasse af nogle andre elever.

Ved siden af ligger en 10 x 10 meter stor køkkenhave, der venter på forår.

Det er et af de steder, som forårsholdet får en masse gavn af, når vejret bliver til det.

Faget følger nemlig naturens årshjul. Når frosten slipper, rykker undervisningen med ud.

Indtil da brygger og bygger eleverne i kælderen og i festsalen. Anna Schelbeck og Alma Salicath har allerede smagt på den hjemmebryggede gingerbeer og vurderet den god nok til næste højskolefest, hvor den skal stå klar i baren til at blive drukket.