Kan blive et problem i Østerlars: 'Vi føler os hængt ud'

Rent drikkevand er blevet et af valgkampens helt store temaer. Hos Østerlars Vandværk undrer man sig over at være havnet midt i nitratdebatten.

Mellem markerne og på en lille stikvej ud fra Østerlars gemmer et rødt murstenshus uden vinduer sig. Umiddelbart ser huset ikke ud af meget, men bag væggene foregår alt det, der gør, at borgerne i byen hver dag kan åbne hanen og drikke vandet uden bekymring.

Samtidig er huset, der danner rammerne for Østerlars Vandværk, blevet fremhævet som det eneste potentielle problemsted på Bornholm. På vandværket er meldingen dog helt klar: Der er ingen grund til bekymring.

Debatten om nitrat i det danske drikkevand har været på kogepunktet de seneste uger forud for folketingsvalget, der bliver afholdt på tirsdag den 24. marts. Særligt i de nationale medier har debatten om drikkevand fyldt meget, men på Østerlars Vandværk har man ikke kunnet mærke uro hos kunderne.

– Vi har ikke fået henvendelser fra nogen, der har været bekymret. Vi har fulgt med i medierne og kan også se nogle folk fra områder, der er bekymrede. Alligevel har vi ikke modtaget nogen henvendelser, siger Susanne Höy, der er medlem af bestyrelsen på Østerlars Vandværk.

Tidligere på ugen gav centerchef for Miljø, Plan og Kultur hos Bornholms Regionskommune Louise Lyng Bojesen en status på det bornholmske drikkevand. Konklusionen var klar - nemlig at det bornholmske vand generelt har det godt, men ét sted kan der potentielt opstå problemer - nemlig i Østerlars. Hun forklarede i den sammenhæng, at de potentielle problemer skyldes jordbundsforholdene i området og de geologiske lag, der ikke beskytter vandet i tilstrækkelig grad.

Selvom Louise Lyng Bojesen understregede, at der ingen problemer er i øjeblikket, så undrer fungerende formand Bent Knudsen sig alligevel over, at Østerlars Vandværk bliver fremhævet som et potentielt problem.

– Vi føler os lidt hængt ud, også selvom vi overholder alle regler. Vores målinger ligger langt under det tilladte, og der er ingen risiko, siger han.

– Vi drikker selv gladeligt vores vand, tilføjer Susanne Höy, der også undrer sig.

De seneste målinger viser, at nitratniveauet i vandet på Østerlars Vandværk ligger på 20 milligram per liter. Den nuværende grænseværdi ligger på 50 milligram per liter vand.

Fra 50 til seks

Flere forskningsgrupper har kædet højt nitratindhold sammen med en øget risiko for tarmkræft. Derfor er en ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet kommet med en anbefaling om at sænke grænseværdierne.

Den nuværende grænseværdi er 50 milligram per liter vand, men ekspertgruppens anbefaling ligger på højst seks milligram per liter. I tilfælde af så markant en nedjustering vil det give problemer på vandværket.

– Som lovgivningen er lige nu, er der ingen problemer. Hvis grænseværdierne bliver sat ned, kan vi stå med et problem. Det er forhåbentlig ikke noget, der bliver ændret over natten. Vi skal nok finde en løsning, hvis det bliver aktuelt, siger næstformanden.

Det vil kræve store omlægninger i driften, hvis der kommer nye og lavere grænseværdier. I dag kommer vandet til Østerlars Vandværk fra fire boringer, hvor der pumpes vand op fra. I to af boringerne er nitratmængden lav, mens der i to af vandværkets andre boringer er et højt indhold. Derfor blandes vandet fra de fire boringer. Vandet bliver opbevaret i to store tanke, som ligger under den røde bygning.

Milliondyr regning

Hvert år deltager flere medlemmer fra bestyrelsen i en vandmesse, som sidste gang blev afholdt i Roskilde. Dagene blev ifølge Susanne Höy brugt på at indhente inspiration og følge med i den teknologiske udvikling for at fremtidssikre værket.

– Vi snakkede med en ekspert og spurgte ham om prisen ved en omlægning. Hvad det ville koste, hvis vi skulle rense vandet mere end vi gør i dag? Han anslog, at det ville koste mellem to og tre millioner kroner, men det er meget usikkert. Om det bliver en årlig udgift eller et engangsbeløb, ved vi simpelthen ikke. Det kan også blive dyrere, det ved vi faktisk ikke. Under alle omstændigheder er det rigtig mange penge for et lille vandværk, siger Susanne Höy.

Udover rensningen for giftstoffer som nitrat og fosfor arbejder de i Østerlars også for en fremtidssikring af vandværket. Det kunne være ligesom situationen i januar, hvor strømmen forsvandt på hele Bornholm i adskillige timer.

– I øjeblikket har vi ingen nødforsyning, men det arbejder vi på at få. Det betyder helt konkret, at vi arbejder på at få et samarbejde med Beof og trække en vandforsyning til vores vandværk, eksempelvis fra Gudhjem. Som det er i dag, er der intet vand til forbrugerne, hvis strømmen går. Vores pumper kører på el, og de stopper, hvis der er strømsvigt. Det er jo ikke holdbart, og vi arbejder på en løsning. Det kunne være en generator, som kunne være løsningen på lige netop det problem, siger Susanne Höy.

Hvis der opstår en fejl, ulykke eller andet uforudset i vandtilførelsen i dag, hopper Susanne Höy en tur på Facebook og skriver i den lokale gruppe.

Afmystificering af et vandværk

Den fungerende formand Bent Knudsen har været en del af Østerlars Vandværks bestyrelse siden 1997. I løbet af de knap 30 år har han lært meget om arbejdet i et vandværk, og hvordan processerne fungerer.

– Vi vil rigtig gerne fortælle og forklare omkring vandværket, mest af alt for at afmystificere det en smule. Der er utrolig mange mennesker, der slet ikke ved hvordan et vandærk fungerer. De fleste ved, at vores drikkevand kommer fra undergrunden, men det er jo en lang proces fra jorden, og til det kommer ud af vandhanerne derhjemme, fortæller Bent Knudsen.

Susanne Höy blev en del af vandværkets bestyrelse i 2020 på opfordring fra sin far - selv samme Bent. Selvom hun synes arbejdet er spændende, undrer hun sig alligevel over det store fokus på grundvandet.

– Folk drikker øl, vin, sodavand og energidrik helt uden at tænke over det. Jeg tænker, at det hele nu er blevet politisk, og vi fremover kommer til at tænke meget mere over det. Det er da lidt overraskende, at det har fyldt så meget i valgkampen allerede, siger Susanne Höy.